Herlev Hospital
Kun 4 ud af 20 private forskningsfonde har en uddelingspolitik, som tillader at dække indirekte omkostninger. Men fondene er pressede af den statslige regnskabslogik, som præger universiteterne. Også forskere på hospitaler i Region Hovedstaden er for nylig blevet pålagt at kræve 15 pct. i overhead, når de søger fondsmidler. Flere fonde spiller bolden tilbage til universiteterne og opfordrer til øget transparens om overhead. Men hverken Carlsbergfondet eller Novo Nordisk Fonden ønsker at udtale sig om, hvorvidt bedre gennemsigtighed og dokumentation i realiteten vil ændre deres uddelingspolitik.
Gensidighed
Fondsfinansiering af overhead i forskningsprojekter er virkeligheden ganske udansk. I modsætning til USA, hvor de bedste universiteter får op til 100 pct. for at tage imod en ekstern forskningsbevilling. Historisk set opstod problemstillingen først efter en statslig spareøvelse beskar universiteternes grundbevillinger. Desuden er dækning af indirekte omkostninger svært foreneligt med de klassiske formålsformuleringer i danske fondes fundatser. Det fortæller fondsforsker Anker Brink Lund, der har studeret udviklingen i fondenes bidrag til videnskabelige formål siden 1901.
Overhead i fondsfinansieret forskning
Flere forskere og institutledere klager over, at fondene ikke betaler den fulde pris for omkostningerne af den forskning, de støtter. Men universiteternes pengestrømme er mudrede og fondene vil vide, hvad de betaler for. Det kan få konsekvenser for undervisningen af studerende og for patientbehandling på hospitaler, påpeger en institutleder, som ønsker dialog mellem fondene og universitetsledelserne. Villum Fondens forskningsdirektør opfordrer universiteterne til se til Sverige. De svenske universiteter løste problemet med økonomisk transparens for ti år siden.
SUHF
Universiteternes rektorkollegium har netop nedsat et nyt forskningsudvalg, som får til opgave at søge dialog med fondene om problemet med følgeomkostninger ved fondsfinansieret forskning. Samtidig tager universiteterne imod en opfordring om at lade sig inspirere af en svensk regnskabsmodel. Modellen fik for syv år siden den svenske debat om overheadpenge til at forstumme. ”Vi vil gerne se nærmere på de svenske erfaringer. Jeg kender ikke SUHF-modellen, men sådan som jeg får den beskrevet her, så synes jeg, at der er nogle interessante perspektiver,” siger direktør i Danske Universiteter, Jesper Langergaard.
Villum Eksperimentet
Villum Fonden har afprøvet en ny metode til udvælgelse af forskningsprojekter. Fondens internationale fagudvalg har bedømt anonyme ansøgninger, og hver sagkyndig har fået lov at trumfe et favorit-eksperiment igennem.
Steffen Pierini Lüders
Steffen Lüders har overtaget depechen som tredje deltager i interview-stafetten, hvor vi sætter ansigter på de mennesker, der arbejder med at omsætte fondenes visioner og strategier til praksis. Han er chef for kommunikation og stakeholder relations i Novo Nordisk Fonden og Novo A/S. I interviewet fortæller han om sit skifte fra PR-bureauet Mannov til fondsverdenen. Om fondens rolle som aktiv samfundsaktør og kommunikationens betydning for fondsbranchen. Med tre spørgsmål sender han stafetten videre til direktør i Villum Fonden, Lars Hansen.
Villum Investigators Programme
Den første uddeling fra programmet ‘Villum Investigators’ går til 11 internationale topforskere inden for teknisk og naturvidenskabelig forskning. De 400 mio. kr. fra Villum Fonden går ikke til konkrete forskningsprojekter, men bliver uddelt til erfarne og højt anerkendte forskere, som dermed får mulighed for at fordybe sig i den forskning, de brænder mest for.
Villum Young Investigator Programme 2017 (fotograf: Simon Knudsen)
Den 23. januar uddelte Villum Fonden 146 mio. kr. til årets modtagere af Villum Young Investigator Programme. Programmet giver hvert år en saltvandsindsprøjtning til yngre forskeres projekter på det tekniske og naturvidenskabelige område. Fonden har fordoblet sin støtte til de yngre forskere siden programmets start i 2012.
Nanna Mik-Meyer, forskningsprofessor, SFI
Mennesker med cerebral parese (CP) bliver stigmatiseret på arbejdspladsen. Politisk korrekthed og misforstået hensyn er blandt hovedårsagerne. Det er en af konklusionerne i en SFI-undersøgelse finansieret af Elsass Fonden, som nu indgår i en forskningsartikel publiceret i det internationale tidsskrift Human Relations.
Velux Fonden – Fra humanvidenskab til almennytte
Velux Fonden støtter et nyt forskningsprojekt, som skal give en bedre forståelse af den humanistiske forsknings værdi og effekt. Forskningsprojektet er samtidig et opgør med de traditionelle, kvantitative mål for videnskabelig produktion, som forskerne bag projektet ikke mener er særligt godt egnede til at evaluere forskningens samfundsmæssige værdi.