Jesper Mailind
Interviewstafetten lægger denne gang vejen forbi Leo Fondets nye kontor ved Kalkbrænderihavnen. Her fortæller den næsten nye direktør, Jesper Mailind, om fondens fokus på menneskets største organ: huden. Både for at hjælpe mennesker med hudlidelser – og for at forbedre balancen i danske fondes støtte til life science-området. Som svar på Frank Rechendorff Møllers spørgsmål fortæller han om ambitionen om at gøre Leo Fondet mere kendt udenfor landets grænser og om ud­for­dring­en i at adskille fondens filantropiske aktiviteter fra Leo Pharmas kommercielle aktiviteter. Han sender depechen videre til Mads Lebech i Indu­stri­ens Fond.
Sten Scheibye & Jørgen Huno Rasmussen
Indirekte omkostninger ved fondsstøttet forskning er ved at være et så omfattende problem, at universiteterne risikerer at miste deres strategiske handlerum, mener regeringen. Derfor vil forskningsministeren nu etablere Forum for Forskningsfinansiering, hvor han vil invitere fonde og universiteter til at gå i dialog om at finde fælles løsninger. Men agendaen for forummet får en lunken modtagelse af storfondenes bestyrelsesformænd.
VIP og TAP – 2008-2016
Når fondene ikke dækker uni­ver­site­ter­nes in­di­rek­te forsk­nings­om­kost­ning­er, bliver der færre penge til teknisk og admi­ni­stra­tivt per­so­nale (TAP). Dermed for­ring­es forsk­nings­vær­dien af fonds­mid­ler­ne. Det mener for­mand for for­ening­en af forsk­nings­admi­ni­stra­to­rer (DARMA), Olaf Sven­ning­sen. Mang­lende over­head i fonds­mid­ler­ne pres­ser de sund­heds­viden­ska­be­lige fa­kul­te­ter på SDU, AAU og KU. Rek­torer og fonds­direk­tører bør finde en løs­ning, siger pro­dekan på KU, Kris­tian Helin.
Steen Riisgaard, næstformand i Novo Nordisk Fonden og Villum Fonden
Fonde har et ansvar for at forholde sig til de utilsigtede bivirkninger af deres aktiviteter. Det siger Steen Riisgaard, som er næstformandi to af landets største fonde. På PwC’s fondskonference slog han til lyd for en mere holistisk tilgang til løsningen af samfundets problemer, og kom med eksempler på, hvordan Novo Nordisk Fonden og Villum Fonden har gjort i praksis.
Herlev Hospital
Kun 4 ud af 20 private forskningsfonde har en uddelingspolitik, som tillader at dække indirekte omkostninger. Men fondene er pressede af den statslige regnskabslogik, som præger universiteterne. Også forskere på hospitaler i Region Hovedstaden er for nylig blevet pålagt at kræve 15 pct. i overhead, når de søger fondsmidler. Flere fonde spiller bolden tilbage til universiteterne og opfordrer til øget transparens om overhead. Men hverken Carlsbergfondet eller Novo Nordisk Fonden ønsker at udtale sig om, hvorvidt bedre gennemsigtighed og dokumentation i realiteten vil ændre deres uddelingspolitik.
Gensidighed
Fondsfinansiering af overhead i forskningsprojekter er virkeligheden ganske udansk. I modsætning til USA, hvor de bedste universiteter får op til 100 pct. for at tage imod en ekstern forskningsbevilling. Historisk set opstod problemstillingen først efter en statslig spareøvelse beskar universiteternes grundbevillinger. Desuden er dækning af indirekte omkostninger svært foreneligt med de klassiske formålsformuleringer i danske fondes fundatser. Det fortæller fondsforsker Anker Brink Lund, der har studeret udviklingen i fondenes bidrag til videnskabelige formål siden 1901.
Overhead i fondsfinansieret forskning
Flere forskere og institutledere klager over, at fondene ikke betaler den fulde pris for omkostningerne af den forskning, de støtter. Men universiteternes pengestrømme er mudrede og fondene vil vide, hvad de betaler for. Det kan få konsekvenser for undervisningen af studerende og for patientbehandling på hospitaler, påpeger en institutleder, som ønsker dialog mellem fondene og universitetsledelserne. Villum Fondens forskningsdirektør opfordrer universiteterne til se til Sverige. De svenske universiteter løste problemet med økonomisk transparens for ti år siden.
SUHF
Universiteternes rektorkollegium har netop nedsat et nyt forskningsudvalg, som får til opgave at søge dialog med fondene om problemet med følgeomkostninger ved fondsfinansieret forskning. Samtidig tager universiteterne imod en opfordring om at lade sig inspirere af en svensk regnskabsmodel. Modellen fik for syv år siden den svenske debat om overheadpenge til at forstumme. ”Vi vil gerne se nærmere på de svenske erfaringer. Jeg kender ikke SUHF-modellen, men sådan som jeg får den beskrevet her, så synes jeg, at der er nogle interessante perspektiver,” siger direktør i Danske Universiteter, Jesper Langergaard.
Villum Eksperimentet
Villum Fonden har afprøvet en ny metode til udvælgelse af forskningsprojekter. Fondens internationale fagudvalg har bedømt anonyme ansøgninger, og hver sagkyndig har fået lov at trumfe et favorit-eksperiment igennem.
Steffen Pierini Lüders
Steffen Lüders har overtaget depechen som tredje deltager i interview-stafetten, hvor vi sætter ansigter på de mennesker, der arbejder med at omsætte fondenes visioner og strategier til praksis. Han er chef for kommunikation og stakeholder relations i Novo Nordisk Fonden og Novo A/S. I interviewet fortæller han om sit skifte fra PR-bureauet Mannov til fondsverdenen. Om fondens rolle som aktiv samfundsaktør og kommunikationens betydning for fondsbranchen. Med tre spørgsmål sender han stafetten videre til direktør i Villum Fonden, Lars Hansen.