12 pct. af erhvervsfondene redegør ikke for God Fondsledelse
Selvom anbefalingerne for God Fondsledelse nu har været obligatoriske i to år, er der stadig både små og store erhvervsfonde, som ikke har gennemført den lovpligtige redegørelse. På Dansk Erhvervs og EYs fondskonference fortalte formand for komiteen for god fondsledelse, Marianne Philip, om resultaterne af en ny basismåling af fondenes efterlevelse af anbefalingerne.
Testamente
Arv og testamentariske gaver er en stigende indtægtskilde i flere indsamlende fonde. Arvemidler for 116 mio. kr. tilfaldt sidste år gode formål i ti indsamlende fonde. Det fremgår af regnskaber, som Nyhedsbrevet Danmarks Fonde har gennemgået. Arvetvister kan vække store følelser hos forbigåede slægtninge. Men ifølge en ekspert bør indsamlende organisationer med fondskonstruktion holde sig fra at indgå forlig på et moralsk grundlag. Det kan medføre personligt erstatningsansvar for bestyrelse og direktion.
Leo Fondet
Bestyrelsesformand Lars Olsen har nu hentet flere eksterne bestyrelsesmedlemmer, der skal lave store ændringer i Danmarks tredjestørste erhvervsdrivende fond. Fremover skal der mere fokus på det aktive ejerskab af LEO Pharma, placeringen af den voksende formue og det skulle også gerne betyde højere uddelinger. Lars Olsen har hentet inspiration fra de største danske fonde, der synes at have fundet en moderne og fremtidsholdbar fondskonstruktion.
Søren Bergenser, advokat og forfatter tl bogen Erhvervsfondsledelsens erstatningsansvar
Fondsledelse og bestyrelsesposter indebærer en personlig økonomisk risiko for den en­kelte. Også selvom der er tale om vederlagsfrit arbejde i en lille almennyttig fond. Derfor bør man orientere sig om faldgruberne, siger ekspert i ledelsesansvar, advokat Søren Bergenser. Han har udgivet en bog om fondsledelsens erstatningsansvar. Ny­heds­brevet Danmarks Fonde gennemgår her hans seks vigtigste råd til at undgå at komme økonomisk i klemme i bestyrelses- og ledelsesarbejdet.
Erhvervsstyrelsen
Alle bestyrelsesmedlemmer er personligt ansvarlige, og der er i fonde ingen mulighed for at tage imod instruktion fra den, der har udpeget det enkelte bestyrelsesmedlem til posten. Det er to af fem opmærksomhedspunkter, som Erhvervsstyrelsen netop har udsendt til bestyrelsesmedlemmer i erhvervsdrivende fonde.
Byrådssal
I kølvandet på sagen om Fonden Wonderful Copenhagen ligger der nu en opgave i at få embedsfolk og kommunalpolitikere over hele landet til at forstå, at de ikke kan have indflydelse i kommunalt finansierede fonde og selskaber, som driver kulturinstitutioner eller erhvervsudvikling, mener Foreningen af Danske Kulturbestyrelser. ”Derfor er spørgs­målet jo helt overordnet om det overhovedet er de rigtige konstruktioner, vi bruger i såvel kommuner, regioner som i staten. Det spørgsmål må besvares af både af kommune og af staten,” siger en af sagens hovedpersoner, medlem af Københavns Borgerrepræsentation, Simon Strange (S).
Vinderen af melodigrandprix 2014 i København, Conchita Wurst (fotograf: Andres-Putting, EBU)
Medlem af Københavns Kommunes borgerrepræsentation, Simon Strange (S), kræver nu en beklagelse fra økonomiforvaltningen for dårlig rådgivning. Kommunens retningslinjer om instruktion flugter ikke med fondslovgivningen, siger fondsretsekspert. Nu vil kommunen analysere forvaltningens praksis og gennemgå retningslinjerne på baggrund af Erhvervsstyrelsens kritik.
Københavns Rådhus
Københavns Kommune overvejer i øjeblikket de mulige konsekvenser af, at Erhvervs­styrelsen i sidste uge kritiserede et kommunalt udpeget bestyrelsesmedlem for at have underlagt sig instruktioner fra forvaltningens embedsmænd forud for bestyrelsesmøder i Fonden Wonderful Copenhagen. Hovedpersonen, medlem af borgerrepræsentationen, Simon Strange (S), ønsker endnu ikke at oplyse om han indklager afgørelsen til Erhvervsankenævnet. Sagen åbner en generel diskussion om den rådgivning kommunalt udpegede bestyrelsesmedlemmer modtager fra forvaltningerne.
Danske Kulturbestyrelser
Den 20. marts gæster kulturminister Mette Bock og professor Steen Thomsen Foreningen Danske Kulturbestyrelsern, når den afholder åben konfe­rence i forbindelse med generalforsamlingen.
Trygfondens kystlivredning (foto fra TrygFonden)
Trygfonden og Tryghedsgruppen vil med en ny medlemsstrategi forbedre ejer-demokratiet i Tryg-koncernen. Blandt andet gennem oplysning, borgermøder og involvering i de regionale råd. Men flere repræsentanter vil med den nye strategi sikre maksimal kundeinddragelse. De vil arbejde for, at medlemmerne i den kundeejede Trygfamilie får reel indflydelse og medbestemmelse over driften i både Tryg Forsikring og i Trygfonden. I første omgang udvides Trygfondens bevillingsudvalg med tre kundevalgte repræsentanter.