Tuborgfondet
I 2014 gik 20 pct. af Tuborgfondets uddelinger til støtte for dansk erhvervsliv. Siden har Tuborgfondet skærpet sit fokus på fællesskaber og frivillighed med udgangspunkt i ci­vil­sam­funds­organisationer. På baggrund af Tuborgfondets strategi, indsatsområder og uddelingspolitik er det blevet svært at se på hvilken måde Tuborgfondet særligt støtter erhvervslivet. Det mener flere fondseksperter, der samtidig vurderer, at ’særligt’ skal tolkes som mere end halvdelen af uddelingerne.
Erhvervsstyrelsen – redegørelse for god fondsledelse
Bestyrelserne i erhvervsdrivende fonde har pligt til at redegøre for god fondsledelse i deres årsrapport. Men det kniber stadig for mange fonde at følge reglerne. Det viser en oversigt fra Erhvervsstyrelsen, som Nyhedsbrevet Danmarks Fonde har fået aktindsigt i. En ny vejledning fra Erhvervsstyrelsen skal mindske problemerne.
Østre Landsret
En klar dom fra Østre Landsret viser, at fondsbestyrelser har pligt til at holde admini­stra­tions­hono­raret på et rimeligt niveau. Kirsten og Freddy Johansens Fond nægtede at følge fonds­myndig­hedens påbud, men efter en langstrakt konflikt og en tur i retten har stifterne nu betalt erstatning til den fond, der bærer deres navn.
Norges Lover & Norske Stiftelser
De norske fondes bestyrelser og administratorer skal i fremtiden være langt mere omhyggelige og ansvarsbevidste i deres forvaltningsarbejde. Opdateringen af den norske fondslov vil nemlig – såfremt den vedtages i Stortinget – give myndighederne bedre mulighed for at straffe dårlig forvaltning.
12 pct. af erhvervsfondene redegør ikke for God Fondsledelse
Selvom anbefalingerne for God Fondsledelse nu har været obligatoriske i to år, er der stadig både små og store erhvervsfonde, som ikke har gennemført den lovpligtige redegørelse. På Dansk Erhvervs og EYs fondskonference fortalte formand for komiteen for god fondsledelse, Marianne Philip, om resultaterne af en ny basismåling af fondenes efterlevelse af anbefalingerne.
Testamente
Arv og testamentariske gaver er en stigende indtægtskilde i flere indsamlende fonde. Arvemidler for 116 mio. kr. tilfaldt sidste år gode formål i ti indsamlende fonde. Det fremgår af regnskaber, som Nyhedsbrevet Danmarks Fonde har gennemgået. Arvetvister kan vække store følelser hos forbigåede slægtninge. Men ifølge en ekspert bør indsamlende organisationer med fondskonstruktion holde sig fra at indgå forlig på et moralsk grundlag. Det kan medføre personligt erstatningsansvar for bestyrelse og direktion.
Leo Fondet
Bestyrelsesformand Lars Olsen har nu hentet flere eksterne bestyrelsesmedlemmer, der skal lave store ændringer i Danmarks tredjestørste erhvervsdrivende fond. Fremover skal der mere fokus på det aktive ejerskab af LEO Pharma, placeringen af den voksende formue og det skulle også gerne betyde højere uddelinger. Lars Olsen har hentet inspiration fra de største danske fonde, der synes at have fundet en moderne og fremtidsholdbar fondskonstruktion.
Søren Bergenser, advokat og forfatter tl bogen Erhvervsfondsledelsens erstatningsansvar
Fondsledelse og bestyrelsesposter indebærer en personlig økonomisk risiko for den en­kelte. Også selvom der er tale om vederlagsfrit arbejde i en lille almennyttig fond. Derfor bør man orientere sig om faldgruberne, siger ekspert i ledelsesansvar, advokat Søren Bergenser. Han har udgivet en bog om fondsledelsens erstatningsansvar. Ny­heds­brevet Danmarks Fonde gennemgår her hans seks vigtigste råd til at undgå at komme økonomisk i klemme i bestyrelses- og ledelsesarbejdet.
Erhvervsstyrelsen
Alle bestyrelsesmedlemmer er personligt ansvarlige, og der er i fonde ingen mulighed for at tage imod instruktion fra den, der har udpeget det enkelte bestyrelsesmedlem til posten. Det er to af fem opmærksomhedspunkter, som Erhvervsstyrelsen netop har udsendt til bestyrelsesmedlemmer i erhvervsdrivende fonde.
Byrådssal
I kølvandet på sagen om Fonden Wonderful Copenhagen ligger der nu en opgave i at få embedsfolk og kommunalpolitikere over hele landet til at forstå, at de ikke kan have indflydelse i kommunalt finansierede fonde og selskaber, som driver kulturinstitutioner eller erhvervsudvikling, mener Foreningen af Danske Kulturbestyrelser. ”Derfor er spørgs­målet jo helt overordnet om det overhovedet er de rigtige konstruktioner, vi bruger i såvel kommuner, regioner som i staten. Det spørgsmål må besvares af både af kommune og af staten,” siger en af sagens hovedpersoner, medlem af Københavns Borgerrepræsentation, Simon Strange (S).