Civilstyrelsen
På Fyn har en fond i flere år kæmpet for at få lov til at opløse sig selv, men har for nylig fået afslag, fordi den er for stor. I Odsherred har en lille fond valgt at nedlægge sig selv, fordi afkastet de seneste år næsten var forsvundet.
Industriens Fond
Købstilbuddet fra det PFA-ledede konsortium på 16,9 pct. af aktiekapitalen i Nykredit fra Forenet Kredit, Industriens Fond og Foreningen Østifterne er blevet endeligt godkendt og accepteret.
Mads Lebech, direktør i Industriens Fond
Med salget af aktierne i Nykredit kan Industriens Fond endeligt lægge låg på en gammel kamp om at få udbytte på sine aktier. Fondens historisk betingede ejerandel bliver nu rea­liseret, og fonden får tilført tre milliarder kroner i frie midler. Frigørelsen af kapital falder sammen med en planlagt strategiudviklingsproces, der blandt andet skal afklare, om der fremover skal nye virkemidler i spil for at udmønte den stærkt forøgede filan­tro­pis­ke kapital til fordel for erhvervsøkonomisk forskning og kon­kur­ren­ce­evnen for små og mellemstore virksomheder.
DivestInvest-løftet lanceres i Danmark
Europæiske, insti­tutio­nelle og filan­tro­piske inve­storer kan blive bedre til at undgå kli­ma­ska­de­lige inve­ste­ringer. Sam­tidig udgør de fos­sile aktiver en stadig sti­gende øko­no­misk risiko for for­muerne. Det mener Divest­Invest-be­væ­gel­sen af for­mue­ejere, der nu lan­cerer et dansk ini­tiativ. Det sker på Chris­tians­borg i for­bind­else med en kon­feren­ce om FN’s verdens­mål og bære­dygtige inve­ste­ringer.
Norges Lover & Norske Stiftelser
De norske fondes bestyrelser og administratorer skal i fremtiden være langt mere omhyggelige og ansvarsbevidste i deres forvaltningsarbejde. Opdateringen af den norske fondslov vil nemlig – såfremt den vedtages i Stortinget – give myndighederne bedre mulighed for at straffe dårlig forvaltning.
Bjørn O. Øiulfstad, adm. direktør i Stiftelsesforeningen
Det er fondsbestyrelserne – ikke staten – der skal sørge for, at fondenes formuer forvaltes forsvarligt. Det er grundtanken bag en ny norsk fondslov, der på flere måder bryder med blandt andet danske traditioner.
ISOBRO medlemsmøde
Stram regulering kan gøre det svært for ikke-erhvervsdrivende fonde at skabe optimale betingelser for deres velgørende aktiviteter. Det oplever blandt andet flere indsamlende fonde, som har kvaler med at bruge arveindtægter til uddelinger eller med at få et ordentligt afkast på formuen i lavrenteøkonomien. Men det er forholdsvist enkelt at slippe ud af fondslovens restriktive regelsæt og Civilstyrelsens stramme praksis. Det var nogle af de pointer, der blev diskuteret da de indsamlende organisationers brancheorganisation, ISOBRO afholdt medlemsmøde om bestyrelsesansvar og fondslovgivning.
Gensidighed
Fondsfinansiering af overhead i forskningsprojekter er virkeligheden ganske udansk. I modsætning til USA, hvor de bedste universiteter får op til 100 pct. for at tage imod en ekstern forskningsbevilling. Historisk set opstod problemstillingen først efter en statslig spareøvelse beskar universiteternes grundbevillinger. Desuden er dækning af indirekte omkostninger svært foreneligt med de klassiske formålsformuleringer i danske fondes fundatser. Det fortæller fondsforsker Anker Brink Lund, der har studeret udviklingen i fondenes bidrag til videnskabelige formål siden 1901.
Magtesløse fonde
De omdiskuterede krav til almennyttige fondes kapitalanbringelse rammer uddelingerne. Det er budskabet fra flere almennyttige fonde, der har svært ved at se fornuften i, at store dele af formuen skal bindes i værdipapirer, der ikke giver noget nævneværdigt afkast. De nuværende regler begrænser fondenes muligheder for at skabe overskud med den konsekvens, at de har færre penge at dele ud af, advarer de.
Fonde klar til flere investeringer i rekordhøjt ejendomsmarked
De erhvervsdrivende fonde er allerede mægtige aktører på det danske ejendomsmarked, men nu melder flere sig klar til at øge deres investeringer i ejendomme. Det kan gå ud over det fremtidige afkast, der ender på et par procent, hvis ikke markedet fortsætter med at stige. Men vælger man selektivt, vil afkastet på visse dele af ejendomsmarkedet stige markant i de kommende år, lyder det.