Fonden for Sparekassen Himmerland
Fonden for Sparekassen Himmerland er nu stærkt tilbage efter finanskrisen og flere år med tørke i uddelingerne. I 2015 fik fonden tilladelse til at nedsætte grundkapitalen, og med udbytte på bankaktierne er det derfor igen blevet muligt at dele penge ud. Sidste år tog fonden bl.a. initiativ til en helt ny svømmehal i Aars.
Realdania – seks mål
Realdania justerer strategien efter et år, hvor uddelingerne var på et af de højeste niveauer i foreningens historie. Formuen gav et afkast på 2,2 mia. kr., og medlemsstrategien bar frugt og vendte tilbagegang til markant medlems­frem­gang. Men foreningen kan blive dygtigere til sine katalytiske indsatser – derfor justerer ledelsen nu filantropistrategien og indfører mål i stedet for programmer. Dermed skærper Realdania fokus på sin ’funders role’, siger adm. direktør Jesper Nygård.
Forskning
Neye-Fondens koncernomsætning steg med knap 20 pct. efter opkøb af taskeforretningerne i Kaza A/S. Fonden donerede desuden flere penge til kræftforskningen. Det fremgår af Neye-Fondens netop offentliggjorte årsregnskab for 2016/2017.
Sten Scheibye & Jørgen Huno Rasmussen
Indirekte omkostninger ved fondsstøttet forskning er ved at være et så omfattende problem, at universiteterne risikerer at miste deres strategiske handlerum, mener regeringen. Derfor vil forskningsministeren nu etablere Forum for Forskningsfinansiering, hvor han vil invitere fonde og universiteter til at gå i dialog om at finde fælles løsninger. Men agendaen for forummet får en lunken modtagelse af storfondenes bestyrelsesformænd.
Fyn-Langelands Fond
MF, Erling Bonnesen, (V) går nu ind i sagen om Fyn-Langelands Fond, som ikke kan få Civilstyrelsens tilladelse til at dele resterne af fondens formue ud til formålet. ”Det handler ikke kun om en enkelt sag, det er den generelle administrative linje, der er for stram,” siger han. Fondslovens regler om opløsning bør laves om, mener professor i fondsret.
Calder-terrassen på Louisiana (foto: Louisiana Museum of Modern Art)
Museumsdirektør Poul Erik Tøjner fra Louisiana rejser kritik af statens besparelser på kulturområdet og af idéen om at udfase statsstøtte til fordel for fondsstøtte. Han bakkes op af Radikale Venstres kulturordfører Zenia Stampe, som kalder besparelserne paradoksale i en tid, hvor vi er optagede af dansk historie, kultur og identitet. Hun ser desuden en fare for, at de mindre kulturinstitutioner bliver trængte i takt med, at de store institutioner får flere fondsmidler, bl.a. i forbindelse med nye museumsbyggerier.
Overhead i fondsfinansieret forskning
Flere forskere og institutledere klager over, at fondene ikke betaler den fulde pris for omkostningerne af den forskning, de støtter. Men universiteternes pengestrømme er mudrede og fondene vil vide, hvad de betaler for. Det kan få konsekvenser for undervisningen af studerende og for patientbehandling på hospitaler, påpeger en institutleder, som ønsker dialog mellem fondene og universitetsledelserne. Villum Fondens forskningsdirektør opfordrer universiteterne til se til Sverige. De svenske universiteter løste problemet med økonomisk transparens for ti år siden.
SUHF
Universiteternes rektorkollegium har netop nedsat et nyt forskningsudvalg, som får til opgave at søge dialog med fondene om problemet med følgeomkostninger ved fondsfinansieret forskning. Samtidig tager universiteterne imod en opfordring om at lade sig inspirere af en svensk regnskabsmodel. Modellen fik for syv år siden den svenske debat om overheadpenge til at forstumme. ”Vi vil gerne se nærmere på de svenske erfaringer. Jeg kender ikke SUHF-modellen, men sådan som jeg får den beskrevet her, så synes jeg, at der er nogle interessante perspektiver,” siger direktør i Danske Universiteter, Jesper Langergaard.
Testamente
Arv og testamentariske gaver er en stigende indtægtskilde i flere indsamlende fonde. Arvemidler for 116 mio. kr. tilfaldt sidste år gode formål i ti indsamlende fonde. Det fremgår af regnskaber, som Nyhedsbrevet Danmarks Fonde har gennemgået. Arvetvister kan vække store følelser hos forbigåede slægtninge. Men ifølge en ekspert bør indsamlende organisationer med fondskonstruktion holde sig fra at indgå forlig på et moralsk grundlag. Det kan medføre personligt erstatningsansvar for bestyrelse og direktion.
Fonde klar til flere investeringer i rekordhøjt ejendomsmarked
De erhvervsdrivende fonde er allerede mægtige aktører på det danske ejendomsmarked, men nu melder flere sig klar til at øge deres investeringer i ejendomme. Det kan gå ud over det fremtidige afkast, der ender på et par procent, hvis ikke markedet fortsætter med at stige. Men vælger man selektivt, vil afkastet på visse dele af ejendomsmarkedet stige markant i de kommende år, lyder det.