Bestyrelseshonorarer i fonde og virksomheder
Bestyrelserne i Danmarks største virksomheder tjener i gennemsnit mere end dobbelt så meget som bestyrelserne i de største fonde. Det kan blive et problem på sigt, siger førende forsker på området, professor Steen Thomsen. Han mener blandt andet, at fondsmyndighederne er blevet løntrykkende for fondene. Det store spørgsmål er, om forskellen i ansvar og indsats mellem virksomhedernes og fondenes bestyrelser modsvarer løngabet.
Skat
På fem år har landets fonde og filantropiske foreninger betalt over 4 milliarder kr. i skat. Hvis man fjernede fondenes fradrag for almennyttige uddelinger ville statens skat­te­pro­ve­nu kunne øges med 1,5 mia. kr. Men det ville koste det samme på uddelingerne. ”Det finder regeringen på ingen måde er den rigtige vej at gå,” siger skatte­minister Karsten Lauritzen.
Bunden kapital
Den ikke-erhvervsdrivende fond, Læger uden Grænser, modtager masser af private bidrag til ngo’ens arbejde. Men størstedelen af pengene må den ikke uddele. Konsekvensen er, at ngo-fonden i 2017 måtte halvere sine humanitære uddelingsaktiviteter. Arve- og gavemidler for mere end 60 mio. kr. er fastfrosset på grund af fondslovens regler om bunden kapital. Civilstyrelsen træffer afgørelse i sagen i denne uge.
Fonden for Sparekassen Himmerland
Fonden for Sparekassen Himmerland er nu stærkt tilbage efter finanskrisen og flere år med tørke i uddelingerne. I 2015 fik fonden tilladelse til at nedsætte grundkapitalen, og med udbytte på bankaktierne er det derfor igen blevet muligt at dele penge ud. Sidste år tog fonden bl.a. initiativ til en helt ny svømmehal i Aars.
Realdania – seks mål
Realdania justerer strategien efter et år, hvor uddelingerne var på et af de højeste niveauer i foreningens historie. Formuen gav et afkast på 2,2 mia. kr., og medlemsstrategien bar frugt og vendte tilbagegang til markant medlems­frem­gang. Men foreningen kan blive dygtigere til sine katalytiske indsatser – derfor justerer ledelsen nu filantropistrategien og indfører mål i stedet for programmer. Dermed skærper Realdania fokus på sin ’funders role’, siger adm. direktør Jesper Nygård.
Forskning
Neye-Fondens koncernomsætning steg med knap 20 pct. efter opkøb af taskeforretningerne i Kaza A/S. Fonden donerede desuden flere penge til kræftforskningen. Det fremgår af Neye-Fondens netop offentliggjorte årsregnskab for 2016/2017.
Sten Scheibye & Jørgen Huno Rasmussen
Indirekte omkostninger ved fondsstøttet forskning er ved at være et så omfattende problem, at universiteterne risikerer at miste deres strategiske handlerum, mener regeringen. Derfor vil forskningsministeren nu etablere Forum for Forskningsfinansiering, hvor han vil invitere fonde og universiteter til at gå i dialog om at finde fælles løsninger. Men agendaen for forummet får en lunken modtagelse af storfondenes bestyrelsesformænd.
Fyn-Langelands Fond
MF, Erling Bonnesen, (V) går nu ind i sagen om Fyn-Langelands Fond, som ikke kan få Civilstyrelsens tilladelse til at dele resterne af fondens formue ud til formålet. ”Det handler ikke kun om en enkelt sag, det er den generelle administrative linje, der er for stram,” siger han. Fondslovens regler om opløsning bør laves om, mener professor i fondsret.
Calder-terrassen på Louisiana (foto: Louisiana Museum of Modern Art)
Museumsdirektør Poul Erik Tøjner fra Louisiana rejser kritik af statens besparelser på kulturområdet og af idéen om at udfase statsstøtte til fordel for fondsstøtte. Han bakkes op af Radikale Venstres kulturordfører Zenia Stampe, som kalder besparelserne paradoksale i en tid, hvor vi er optagede af dansk historie, kultur og identitet. Hun ser desuden en fare for, at de mindre kulturinstitutioner bliver trængte i takt med, at de store institutioner får flere fondsmidler, bl.a. i forbindelse med nye museumsbyggerier.
Overhead i fondsfinansieret forskning
Flere forskere og institutledere klager over, at fondene ikke betaler den fulde pris for omkostningerne af den forskning, de støtter. Men universiteternes pengestrømme er mudrede og fondene vil vide, hvad de betaler for. Det kan få konsekvenser for undervisningen af studerende og for patientbehandling på hospitaler, påpeger en institutleder, som ønsker dialog mellem fondene og universitetsledelserne. Villum Fondens forskningsdirektør opfordrer universiteterne til se til Sverige. De svenske universiteter løste problemet med økonomisk transparens for ti år siden.