Calder-terrassen på Louisiana (foto: Louisiana Museum of Modern Art)
Museumsdirektør Poul Erik Tøjner fra Louisiana rejser kritik af statens besparelser på kulturområdet og af idéen om at udfase statsstøtte til fordel for fondsstøtte. Han bakkes op af Radikale Venstres kulturordfører Zenia Stampe, som kalder besparelserne paradoksale i en tid, hvor vi er optagede af dansk historie, kultur og identitet. Hun ser desuden en fare for, at de mindre kulturinstitutioner bliver trængte i takt med, at de store institutioner får flere fondsmidler, bl.a. i forbindelse med nye museumsbyggerier.
Overhead i fondsfinansieret forskning
Flere forskere og institutledere klager over, at fondene ikke betaler den fulde pris for omkostningerne af den forskning, de støtter. Men universiteternes pengestrømme er mudrede og fondene vil vide, hvad de betaler for. Det kan få konsekvenser for undervisningen af studerende og for patientbehandling på hospitaler, påpeger en institutleder, som ønsker dialog mellem fondene og universitetsledelserne. Villum Fondens forskningsdirektør opfordrer universiteterne til se til Sverige. De svenske universiteter løste problemet med økonomisk transparens for ti år siden.
SUHF
Universiteternes rektorkollegium har netop nedsat et nyt forskningsudvalg, som får til opgave at søge dialog med fondene om problemet med følgeomkostninger ved fondsfinansieret forskning. Samtidig tager universiteterne imod en opfordring om at lade sig inspirere af en svensk regnskabsmodel. Modellen fik for syv år siden den svenske debat om overheadpenge til at forstumme. ”Vi vil gerne se nærmere på de svenske erfaringer. Jeg kender ikke SUHF-modellen, men sådan som jeg får den beskrevet her, så synes jeg, at der er nogle interessante perspektiver,” siger direktør i Danske Universiteter, Jesper Langergaard.
Testamente
Arv og testamentariske gaver er en stigende indtægtskilde i flere indsamlende fonde. Arvemidler for 116 mio. kr. tilfaldt sidste år gode formål i ti indsamlende fonde. Det fremgår af regnskaber, som Nyhedsbrevet Danmarks Fonde har gennemgået. Arvetvister kan vække store følelser hos forbigåede slægtninge. Men ifølge en ekspert bør indsamlende organisationer med fondskonstruktion holde sig fra at indgå forlig på et moralsk grundlag. Det kan medføre personligt erstatningsansvar for bestyrelse og direktion.
Fonde klar til flere investeringer i rekordhøjt ejendomsmarked
De erhvervsdrivende fonde er allerede mægtige aktører på det danske ejendomsmarked, men nu melder flere sig klar til at øge deres investeringer i ejendomme. Det kan gå ud over det fremtidige afkast, der ender på et par procent, hvis ikke markedet fortsætter med at stige. Men vælger man selektivt, vil afkastet på visse dele af ejendomsmarkedet stige markant i de kommende år, lyder det.
Niels Brock Fonden
Faldende renteindtægter, risiko for kurstab og muligheden for større gennemslagskraft. Det er blandt de årsager, som fik to mindre ikke-erhvervsdrivende fonde til at søge om tilladelse til at fusionere. Fondene havde beslægtede formål, og derfor har Civilstyrelsen nu godkendt sammenlægningen.
Erhvervsstyrelsen, Dahlerups Pakhus
Tilsynet med de erhvervsdrivende fonde indbragte sidste år Erhvervsstyrelsen et overskud på knap 6 mio. kr. Overskuddet skyldes indtægterne på fon­denes årsgebyr, som overgik forventningerne. Det fremgår af sty­rel­sens årsrapport. Nu sænker styrelsen årsgebyret og maksimumsatsen med virkning fra og med 2017.
Årets sæson for bankregnskaber lover godt for flere uddelende fonde, som står til at hente store udbytter fra deres historisk betingede beholdninger af bankaktier. Dividenden fra Jutlander Bank genstarter lokale uddelinger fra Fonden for Sparekassen Himmerland, som nu har rejst sig efter finanskrisen. Og BRF Fonden kan med samtykke fra generalforsamlingen i Jyske Bank se frem til 125 mio. kr. til at kickstarte fondens nye uddelingsstrategi, som ventes offentliggjort i løbet af foråret.
Digitale ansøgnings- og administrationssystemer
It-virksomheden Formpipe udvider sit forretningsområde og satser nu også på fondsmarkedet, hvor virksomheden vil bruge sin erfaring som foretrukken leverandør af digitale tilskuds- og administrationssystemer til den offentlige sektor. ”Vi kan se, at fondene generelt er underdigitaliserede,” siger direktøren, som gør entré på fondsmarkedet med en kontrakt for Nordea-fonden.
Stor forskel på prisen for en uddelingskrone
Der er stor forskel på, hvor mange penge fondene bruger på at få uddelingerne til gode formål ud over rampen. Nyhedsbrevet Danmarks Fonde har gennemgået udgifterne til administration i et udsnit på 26 fonde og foreninger med meget forskellige sekretariatsfunktioner og filantropiske arbejdsmetoder. Omkostningsprocenterne svinger fra under 1 pct. til over 100 pct. af uddelingerne.