Asger Bo Skjerning Steffensen

Ikke en eneste dansk fond betaler den reelle pris for forskning

Højere uddannelses- og forskningsinstitutioner i Danmark kan præcist prisfastsætte, hvad et projekt koster. Prisen vil være forskellig fra institution til institution, men metoden for beregningen er overordnet den samme. Ingen dansk fond har nogensinde betalt prisen – offentlig som privat. Det mener projektkonsulent ved Professionshøjskolen Absalon, ph.d. Asger Bo Skjerning Steffensen.
BLOX (foto: Michael Levin)

Kommentar: Realdania bygger på en potemkinkulisse

Realdania har udviklet sig til en mastodont inden for dansk byggeri, hvor foreningen med sine mange penge har købt sig til en betydelig indflydelse. Formentlig er udviklingen kommet bag på lovgiverne, der næppe havde forestillet sig, at Kreditforeningen Danmark kunne finde på at sælge sin virksomhed, da man i 1989 tillod kreditforeningerne at omdanne sig til aktieselskaber. Kristian Kristiansen tager i sin bog ’Realdania – kreditforeningen, der ville noget større end at give penge til andre’ foreningen op til kritisk vurdering. Bogen er et relevant og tiltrængt bidrag til debatten om ’de herreløse penge’, mener Jørn Astrup Hansen, der er mangeårig iagttager af de omdannede tidligere finansielle kooperativer.
Jesper Nygaard (foto: Niels Hougaard)

Jesper Nygård svarer på kritik af Realdania

I dag bringer Danmarks Fonde et indlæg skrevet af Jørn Astrup Hansen, hvor han omtaler en selvudgivet e-bog af Kristian Kristiansen. Bogen indeholder kritik af Realdania for en række forhold. Jørn Astrup Hansen er enig i forfatterens kritik, der grundlæggende stiller spørgsmål ved Realdanias måde at arbejde filantropisk på. Det er en kritik, som vi tager alvorligt – også selv om vi er uenige i synspunktet.
Jørn Astrup, kommentator

Kommentar: Norliv og Nordea – et uskønt parløb

Danmark er velsignet med et antal uægte fonde, som viser sig at være erhvervsdrivende foreninger, der agerer som fonde og ofte kalder sig fonde. De uægte fonde er kendetegnet ved, at de er skattepligtige. Til gengæld er de ikke under tilsyn. Det bedst kendte eksempel er Realdania. For et par år siden fik vi en ny af slagsen, Norliv fmba, der kom til verden ved en spaltning af TryghedsGruppen smba. Som TryghedsGruppen har Norliv svært ved at gøre rede for, hvorledes foreningen egentlig er kommet til penge.
Digitale redskaber

Kan samarbejde i fonds­branchen give mindre fonde bedre digitale redskaber?

Mindre fonde kan også have interesse i at levere god digital service til ansøgerne. Men fonds­admi­nistrations­systemer er dyre og har det med at blive designet ud fra de store aktørers ønsker. Admini­stra­tor og bestyrelses­medlem i Laurits Andersens Fond, Tue Tyge Møller, peger i neden­stående ind­læg på muligheden for via et branche­sam­arbejde at ska­be mulighed for digitalisering i de mindre fonde også. Nyhedsbrevet Danmarks Fonde har fået tre leverandører til at kommentere på pro­blem­stillingen.
Jørn Astrup, kommentator

Foreningen NLP taget ved næsen af Nordea

Afviklingen af sparekasserne, kreditforeningerne og de gensidige forsikringsselskaber har efterladt os med en række fondslignende konstruktioner, der ofte viser sig at være foreninger eller selskaber med begrænset ansvar. Lovgrundlaget er diffust, og myndighedernes tilsyn utilstrækkeligt. Det mener Jørn Astrup Hansen, tidligere bankoprydder for Finansiel Stabilitet og medlem af TryghedsGruppens repræsentantskab, 2008-13. Astrup går hårdt i rette med Foreningen NLP’s engagement i Nordea Liv & Pension A/S, og han nævner Østifterne fmba som et eksempel på en forening med en utilstrækkelig berettigelse.