Realdania – filantropi efter amerikansk forbillede

Realdania lægger stor vægt på at bringe parter sammen om at løse problemer i sam­fund­et, fortæller adm. direktør Jesper Nygård i dette afsnit af podcasten Moderne Fil­an­tropi. Foreningen Realdania er i sit filantropiske arbejde inspireret af amerikansk fonds­prak­sis – og af Pippi Langstrømpe.

Moderne Filantropi #04
Lyt til epi­so­de 4 af po­dca­sten Mo­der­ne Filan­tro­pi ne­derst på den­ne side.

”Der er jo rig­tig man­ge, som tæn­ker: ’Nå, du ar­bej­der i en fond? Der kom­mer vel syv ansøg­ning­er. Du mø­der vel ved 10-ti­den. Du har en ven­lig se­kre­tær til at åb­ne an­søg­nin­ger­ne. Du læ­ser dem, og så si­ger du ja til tre og nej til fi­re. Og så spi­ser du en frokost, så du kan hol­de kamp­væg­ten. Og så går du hjem der ved et-ti­den, ik­ke?” si­ger Re­al­da­ni­as adm. di­rek­tør Jes­per Ny­gård i det­te af­snit af po­dca­sten Mo­der­ne Filantropi.

Det kan godt væ­re, at fonds­ver­den var så­dan for 50 år si­den. Men så­dan ser vir­ke­lig­he­den ik­ke ud hos Re­al­da­nia. For hvis man vil ha­ve en re­el ef­fekt af sit filan­tro­pi­ske ar­bej­de, så kræ­ver det hårdt ar­bej­de, for­tæl­ler Jes­per Nygård.

Re­al­da­nia blev stif­tet som filan­tro­pisk for­e­ning i år 2000 men byg­ger på en hi­sto­rie, der ræk­ker helt til­ba­ge til 1795, da Kø­ben­havn brænd­te, og re­al­kre­dit­ten op­stod som lå­ne­form med hen­blik på at få op­byg­get by­en på ny. I in­ter­viewet for­tæl­ler Jes­per Ny­gård om ud­vik­lin­gen i det filan­tro­pi­ske ar­bej­de fra 2000 og frem til i dag.

Ame­ri­kansk fond­sprak­sis og Pip­pi Langstrømpe

Re­al­da­nia har fra før­ste færd ar­bej­det me­get stra­te­gisk med at ud­de­le ‘klo­ge pen­ge’ med hen­blik på at ska­be en re­el ef­fekt af de filan­tro­pi­ske ud­de­lin­ger men har ta­get fle­re for­skel­li­ge værk­tø­jer i an­ven­del­se hen over åre­ne. Jes­per Ny­gård for­tæl­ler blandt an­det om ka­ta­ly­tisk fil­an­tropi, be­vil­lin­ger til for­a­na­ly­ser og be­gre­bet ‘præ­drift’.

Jesper Nygård, adm. direktør i Realdania
Jes­per Ny­gård, adm. di­rek­tør i Realdania

”Vi er med før, un­der og ef­ter,” for­kla­rer Jes­per Ny­gård om Re­al­da­ni­as ar­bej­de med de man­ge pro­jek­ter, som for­eningen støt­ter i det byg­ge­de mil­jø. Det vil si­ge, at Real­da­nia kun i sjæld­ne til­fæl­de be­vil­ger mid­ler på bag­grund af en al­min­de­lig an­søg­ning, men i ste­det er med til at ud­vik­le pro­jek­ter­ne og føl­ge dem helt til dørs i be­stræ­bel­serne på at væ­re med til at gø­re det dan­ske sam­fund ‘en my bed­re hver dag’.

Det filan­tro­pi­ske ar­bej­de er in­spi­re­ret af ame­ri­kansk fond­sprak­sis med ud­gangs­punkt i en pro­blem­dre­vet, dags­or­den­sæt­ten­de og sam­ar­bejds­o­ri­en­te­ret tilgang.

Det er Re­al­da­ni­as rol­le at væ­re den ri­si­ko­vil­li­ge, lang­sig­te­de og mo­di­ge ak­tør, der bi­dra­ger til at af­prø­ve nye me­to­der til at lø­se ud­for­drin­ger i sam­fun­det, si­ger Jes­per Nygård:

”Hvis nu ud­for­drin­ger­ne med de ud­sat­te bo­lig­om­rå­der kun­ne ha­ve væ­ret løst, så hav­de en bo­lig­mi­ni­ster el­ler en stats­mi­ni­ster jo gjort det. For den sik­re må­de at bli­ve gen­valgt på er jo at lø­se pro­ble­mer­ne. Så når det ik­ke bli­ver løst, er det jo for­di, at hver­ken borg­meste­ren el­ler bo­lig­mi­ni­ste­ren el­ler stats­mi­ni­ste­ren har haft værk­tø­jer­ne til at lø­se det. Og det er der, hvor jeg sy­nes, at så­dan nog­le som os kom­mer ind i bil­le­det med en grund­læg­gen­de te­o­ri om samskabelse.”

”Sam­men kan vi no­get, vi ik­ke kan hver for sig,” for­kla­rer Jes­per Ny­gård og til­fø­jer med et glimt i øjet: ”Når jeg skal prø­ve at væ­re mor­som, så ple­jer jeg at kal­de os filan­tro­pi­ens svar på scor​.dk” og hen­vi­ser til Re­al­da­ni­as øn­ske om at brin­ge re­le­van­te ak­tø­rer sam­men om at lø­se pro­ble­mer i samfundet.

Jes­per Ny­gård er me­get be­vidst om, at Re­al­da­nia er en magt­fuld spil­ler på sit felt med en for­mue på knap 22 mia. kr. Det kræ­ver, at man er en or­dent­lig sam­ar­bejds­part­ner, for­kla­rer han un­der in­ter­viewet og pe­ger op på sit fa­vo­rit Pip­pi Langstrøm­pe-ci­tat, som er kom­met i glas og ram­me og hængt på væg­gen: ”Den, der er væl­dig stærk, bør og­så væ­re væl­dig rar.”

Lyt til Moderne Filantropi #04

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Jobannoncespot_img
Jobannoncespot_img
Jobannoncespot_img

Podcast:

Moderne Filantropi

  1. Fonden Ensomme Gamles Værn driver ’gerontologisk gartneri’ – Christine E. Swane
  2. Novo Nordisk Fondens ekspertkomitéer sikrer videnskabelig kvalitet – Niels-Henrik von Holstein-Rathlou & Steffen Lüders
  3. Det Obelske Familiefond – en klassisk fond for summen af det gode – Michael Bjørn Nellemann
  4. Nordea-fonden: ’Jo flere penge, vi deler ud, desto mere ydmyge skal vi være med at håndtere dem’ – Henrik Lehmann Andersen
  5. Færchfonden – en vækstkatalysator for Nordvestjylland – Martin Vang Hansen
  6. Fonden for Socialt Ansvar: Fundraising er en udfordring – Thit Aaris-Høeg
  7. Strategiproces i Grundfos-stifters fodspor – Poul Due Jensens Fond, Christian Hartvig
  8. Bikubenfonden – "Vi har smurt smørret for tyndt ud" – Søren Kaare-Andersen
  9. Realdania – filantropi efter amerikansk forbillede – Jesper Nygård
  10. ‘Den frække lillesøster’ i Carlsberg-familien – Tuborgfondet, Anne-Marie Skov
  11. “Vi går efter det excellente” – Augustinus Fonden, Frank Rechen­dorff Møller
  12. “Vi kan ikke bruge jeres ansøgninger til noget” – Lokale og An­lægs­fonden, Esben Danielse

 

Skribent

Trine Gammelgaard
Trine Gammelgaard
Journalist & podcast-vært

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kommunikation

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer