Hospitalsklovnenes succes på landets børneafdelinger var i en årrække primært båret af Nordea-fondens donationer. Siden Hospitalsklovnene startede i Danmark i 2003 har de ved hjælp af fondsfinansiering udviklet et professionelt samarbejde med hospitalerne, etableret egen uddannelse for nye klovne og er blevet en fast del af dagligdagen på børneafdelinger i alle fem regioner. Til gavn for børnene, deres forældre og ikke mindst det sundhedsfaglige personale, der arbejder med de syge børn.
Foreningen Hospitalsklovnene havde blikket rettet mod at skabe resultater på hospitalerne. Men den fundraising-strategi, der skulle sikre at resultaterne kunne fastholdes, havde ikke fået den store opmærksom. Og det blev derfor en af de store udfordringer for foreningen, da Nordea-fonden efter en lang indkøringsfase besluttede at prioritere andre projekter.
”Jeg kunne se, at med det ugeskema, vi havde forpligtet os til overfor børneafdelingerne, og med de finansieringskilder vi havde, var der en ubalance i vores drift. Vi måtte varsle en reduktion af vores besøg på børneafdelingerne med en tredjedel”, siger direktør for Hospitalsklovnene, Kenneth Øhrberg, der for tre et halvt år siden blev ansat til at udvikle en bæredygtig finansieringsstruktur, som kunne mindske klovnenes afhængighed af store donationer fra landsdækkende fonde.
Han forstår godt, at fondene ikke kan være med til at finansiere driften i de samme projekter år efter år.
”Det, der sker ved den type af samarbejde er jo, at fonden i det første stykke tid føler en eller grad af forpligtelse i forhold til en samarbejdspartner eller projekt. Det giver en lidt uheldig afhængighed, fordi fonden føler, at den er med til drive noget, som den nok har stor sympati for, men en fond er jo typisk ikke sat i verden for at støtte drift. Og set fra den anden side af bordet vænner ngo’en eller et givent projekt sig til en fast finansieringskilde, som den dermed bliver afhængig af for at kunne videreføre aktiviteterne”, siger Kenneth Øhrberg.
Han mener derfor at ngo’er og projekter, der er startet på baggrund af kapital fra velgørende fonde bør overveje, hvordan de kan etablere en langtidsholdbar økonomisk forretningsmodel: ”Det kræver noget ansvarlighed fra ngo’ens side i forhold til at tage vare på den langsigtede bæredygtighed i projektet. Det er ngo’ens ansvar ikke at gøre sig afhængig af en fondsstøtte, som så kan falde væk på et tidspunkt. Hvis det sker, har ngo’ens leder ikke løst sin opgave godt nok”, siger Kenneth Øhrberg.
Regionspolitiker: Hospitalernes normering bør betale
Selvom Hospitalsklovnene i dag nærmest er en fast del af det sundhedsfaglige tilbud på mange børneafdelinger, så er det ikke i hospitalsøkonomierne klovene henter finansieringen.
”Der er nogle få børneafdelinger som giver os et årligt bidrag. Men det er af symbolsk karakter. Det vil vi gerne have mere af, men det handler mest om commitment ”, siger Kenneth Øhrberg.
Fra politisk side er der tilsyneladende tilfredshed med at hospitalsklovnene har indtaget hospitalsstuerne og leverer service til regionens borgere, alene på baggrund af samarbejdsaftaler mellem det enkelte hospital og ngo’en. Medlem af sundhedsudvalget i Regions Hovedstaden, Leila Lindén mener dog, at hospitalerne i princippet burde betale for klovnenes ydelser.
”Det er et vigtigt budskab, at børn også er børn når de er syge, og det er mange børneafdelinger gode til at erkende. Hospitalsklovnene er en del af behandlingen, og de er i dag så etableret en del af børneafdelingernes dagligdag, at jeg principielt mener, at finansieringen bør ligge i hospitalernes normering. Men det er klart, at når ledelserne er pressede på budgetterne, så bliver spørgsmålet, hvem kan man så bedst undvære – er det en sygeplejerske, socialrådgiver eller en hospitalsklovn? Det er svært, og derfor er det rigtig godt når fondene træder til”, siger medlem af sundhedsudvalget i Region Hovedstaden, Leila Lindén (A).
Leila Lindén peger samtidig på, at spørgsmålet om finansiering af permanent drift er et dilemma, fordi fonde gerne ser, at gode projekter bliver selvbærende efter en vis etableringsperiode. Hun mener derfor også at de enkelte børneafdelinger bør sørge for, at der plads i budgetterne til at medfinansiere deres brug af Hospitalsklovnene.
Men set fra foreningens synspunkt er det heller ikke et ønskværdigt scenarie, at Hospitalsklovnene tager det sidste skridt i udviklingen fra at have været en god idé til at blive en integreret del af hospitalsvæsenet.
”Grunden til at jeg ikke synes at det er en særlig interessant model er, at vi som ngo’er mister kontrollen over vores eget virke. Det kan både handle om vores faglige udvikling og om prioriteringen af vores indsats mellem forskellige hospitaler eller sygdomsområder. Der er også en risiko for at du bliver en del af et meget større budget, hvor vi risikerer på et tidspunkt at blive nedprioriteret”, siger Kenneth Øhrberg, og peger på, at med undtagelse af Israel, hvor klovnene er offentligt finansieret, så er det den samme model i alle andre lande.
Fondsmidler til nytænkning
Som direktør for Hospitalsklovnene har Kenneth Øhrberg derfor gennemført en ny fundraising-strategi. Resultatet er at Hospitalsklovnene nu kun henter en tredjedel af sine indtægter hos fondene. Derudover er foreningen nu langt bredere funderet med en medlemsskare, som er vokset fra cirka 500 til 5.000 medlemmer i den tid Kenneth Øhrberg har været direktør. Det betyder at medlemskontingenter nu finansierer en tredjedel af indtægterne.
Den sidste tredjedel kommer fra virksomhedssponsorater. De fleste af pengene fra sponsorater går direkte fra lokale virksomheder til Hospitalsklovnene på den lokale børneafdeling.
”Det vi har lært igennem de sidste 3-4 år er, at den lokale opbakning er meget stærk. Vi prøver derfor at skabe en kommunikation og en fundraising-mæssig binding mellem aktiviteterne på den lokale børneafdelingen og så de finansieringsmuligheder, der måtte være lokalt – f.eks. virksomhederne”.
Fondene spiller dog stadig en stor rolle i Hospitalsklovnenes videre udvikling på nye forretningsområder. Eksempelvis har Hospitalsklovnene i år modtaget seks mio. kr. over tre år fra satspuljemidlerne til at udvikle en ny faglighed inden for børnepsykiatri baseret på hospitalsklovnenes erfaringer. Det er et område, hvor de ikke har været før.
”Det lykkedes at etablere et samarbejde med Det Obelske Familiefond, sådanat vi i en kombination mellem satspuljemidlerne og en stor donation fra fondet kan udvikle et helt nyt projekt over de kommende seks år. Det er i min optik den rigtige måde at bruge fondsmidler på, nemlig ved at fondenes penge bliver katalysator for nye aktiviteter, som, hvis de lykkes, senere kan overgå til en driftsfase. Herfra er det så ngo’ens ansvar at tilvejebringe den videre finansiering”, siger Kenneth Øhrberg.