Gælder fondslovgivningen også for quasi-fonde?

Efter lovgivningen kan fondens formue ikke gå tilbage til stifter, og fonden skal i øvrigt have et eller flere bestemte formål. På initiativ af Trekant­regeringen (1957-60) blev der med offentlig støtte oprettet seks obliga­tions­ud­ste­den­de institutter; fem af dem var or­ga­ni­se­ret som fonde. Fire af fondene er siden opløst. Det er sket på en sådan måde, at råderetten over formuen reelt er gået tilbage til stifterne – i et vist omfang også selve formuen. Den femte fond, BRFfonden, sidder tilbage med en formue på 8 milliarder kroner – men uden noget reelt formål. Finder Erhvervs­ministe­ren, at det er i over­ens­stem­mel­se med lovens ånd?

Jørn Astrup Hansen
Jørn Astrup Han­sen er tid­li­ge­re bank­di­rek­tør. Un­der fi­nanskri­sen blev han af Fi­nan­si­el Sta­bi­li­tet ind­sat som op­ryd­der i to nød­li­den­de pen­ge­in­sti­tut­ter – beg­ge kon­trol­le­ret af er­hvervs­dri­ven­de sparekassefonde.

Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­tens egen holdning.

Forsteningsdanmark

I gam­le da­ge, da ren­ten var høj og kre­dit­ten knap, stod For­e­nings­dan­mark for fi­nan­si­e­rin­gen af byg­ge­ri­et. Vi hav­de en snes kre­dit- og hy­po­tek­for­e­nin­ger, som hav­de for­delt mar­ke­det imel­lem sig ef­ter kri­te­ri­er, som for ef­ter­ti­den kun­ne fo­re­kom­me vil­kår­li­ge, men som hav­de den be­ha­ge­li­ge kon­se­kvens, at for­e­nin­ger­ne i de­res ger­ning sjæl­dent blev for­styr­ret af ufin kon­kur­ren­ce. Den stær­ke mar­keds­seg­men­te­ring før­te til for­e­nin­ger med ekso­ti­ske nav­ne som Østif­ter­nes Hus­mand­skre­dit­for­e­ning og Kre­dit­for­e­nin­gen af Eje­re af min­dre Ejen­dom­me på Lan­det i Jyl­land. Stik den, Nykredit.

Kre­dit­for­e­nin­ger­ne ope­re­re­de med en lå­ne­græn­se på 60 pct. af pan­tets vær­di, hy­po­tek­for­e­nin­ger­ne med en græn­se på 75 pct. Men det var sjæl­dent, for­e­nin­ger­ne stød­te ho­ve­d­et imod lå­ne­lof­tet. Kri­sen i 30’erne, 2. Ver­denskrig og ef­ter­krig­sti­den, der var præ­get af stil­stand et godt styk­ke tid ind i 1950’erne, hav­de gjort for­e­nin­ger­ne for­sig­ti­ge. De mo­nopol­lig­nen­de for­hold hav­de vel og­så hen­sat kre­dit- og hy­po­tek­for­e­nin­ger­ne i al­vors­fuld selv­til­freds­hed. For­e­nin­ger­ne var ble­vet selv­fe­de, de hvi­le­de på pedalerne.

Kre­dit- og hy­po­tek­for­e­nin­ger­nes lå­neud­må­ling faldt fra 50-60 pct. til godt 30 pct. af an­skaf­fel­ses­sum­men. I kon­se­kvens her­af fik sta­ten i 1946-58 en me­get be­ty­de­lig rol­le i bo­lig­fi­nan­si­e­rin­gen. I mid­ten af 1950’erne blev over 90 pct. af bo­lig­byg­ge­ri­et op­ført med of­fent­lig støt­te. Men må­ske lån­ta­ger­ne blot fo­re­trak bil­li­ge stat­slån mod 3. pri­o­ri­tets pant frem for de dy­re 1. og 2. prioritetslån!

Nye tider – og nye kreditinstitutter

I 1957 fik vi tre­kan­tre­ge­rin­gen med H.C. Han­sen som stats­mi­ni­ster og Vig­go Kamp­mann som en dy­na­misk fi­nans­mi­ni­ster. Sam­me år var Kamp­mann driv­kraf­ten bag en mar­kant for­bed­ring af mu­lig­he­der­ne for at fo­re­ta­ge skat­te­mæs­si­ge af­skriv­nin­ger og hen­læg­gel­ser. Re­sul­ta­tet lod ik­ke ven­te på sig. In­ve­ste­rin­ger­ne skød i vej­ret. Der er dog ik­ke no­get så vel­sig­net som at spa­re i skat. I 1959 ind­led­tes en lang­va­rig øko­no­misk vækst uden si­destyk­ke i ny­e­re dansk hi­sto­rie. In­du­stri­a­li­se­rin­gen, og ur­ba­ni­se­rin­gen, tog fat. Af­sæt­tet til vel­færds­sta­ten var taget.

Byg­ge­støt­te­loven ba­ne­de i 1958 vej­en for re­al­lå­ne­fon­de­ne, der yde­de lån uden so­li­da­risk hæf­tel­se. Fon­de­ne kun­ne yde lån in­den for 75 pct. af pan­tets vær­di. Det kun­ne hy­po­tek­for­e­nin­ger­ne og­så – men de gjor­de det ik­ke. Mod ga­ran­ti fra det of­fent­li­ge el­ler mod an­den, pas­sen­de sik­ker­hed kun­ne re­al­lå­ne­fon­de­ne stræk­ke sig til 85 pct. af pan­tets vær­di. I ha­stig ræk­ke­føl­ge kom Byg­ge­ri­ets Re­al­kre­dit­fond (BRF), Provins­ban­ker­nes Re­al­lå­ne­fond og Lands­ban­ker­nes Re­al­lå­ne­fond til ver­den i 1959.

Det er et for­mål, som i Sil­ke­borg næp­pe af­tvin­ger an­det end et skul­der­træk el­ler en træt ga­ben. BRF­fon­den er i dag uden et­hvert re­elt for­mål. Fon­den hav­de med sal­get af re­al­kre­ditvirk­som­he­den til Jy­ske Bank udtømt sit for­mål og bur­de ha­ve væ­ret opløst.

Jørn Astrup Han­sen – tid­li­ge­re bank­di­rek­tør, cand. oecon.

Al­le­re­de midt i 60’erne hav­de de nye re­al­lå­ne­fon­de ero­bret en mar­keds­an­del på 30 pct. Borg­fre­den på re­al­kre­dit­mar­ke­det var brudt. Det var kom­met til en til­trængt kon­kur­ren­ce. Men kon­kur­ren­cen tog si­den over­hånd. I over­mod be­gynd­te in­sti­tut­ter­ne at kon­kur­re­re på lå­neud­må­lin­gen. Re­sul­ta­tet var en bo­lig­kri­se i 1988-93. Den skul­le ik­ke bli­ve den sidste.

Specialinstitutterne

Vi fik un­der tre­kan­tre­ge­rin­gen og­så et an­tal spe­ci­al­in­sti­tut­ter, der yde­de for­måls­be­stemt fi­nan­si­e­ring. Al­le­re­de i 1958 hav­de vi få­et Fi­nan­si­e­rings­in­sti­tut­tet for In­du­stri og Hånd­værk (FIH), der var or­ga­ni­se­ret som et ak­tie­sel­skab. Ak­tio­næ­rer­ne ka­ste­de i 2000 FIH i ar­me­ne på Swed­bank, der 4 år se­ne­re vi­de­re­solg­te ban­ken til den island­ske Kaup­t­hing Bank, som i 2008 var blandt de før­ste of­re for fi­nanskri­sen. ATP, PFA og an­dre go­de kræf­ter på­tog sig si­den den na­tio­na­le op­ga­ve at af­vik­le FIH for sta­tens ri­si­ko. Sic tran­sit gl­o­ria mun­di. Tabs­ri­si­ko­en blev kol­lek­ti­vi­se­ret. Men ge­vin­sten blev rig­tig­nok privatiseret.

I 1960 kom Dansk Land­brugs Re­al­kre­dit­fond (DLR) til. I mod­sæt­ning til an­dre re­al­kre­di­tin­sti­tut­ter blev DLR ik­ke om­fat­tet af re­al­kre­dit­loven men lov om Dansk Land­brugs Re­al­kre­dit­fond; til­sy­net med DLR blev pla­ce­ret i Fø­de­va­re­mi­ni­ste­ri­et – ik­ke i Fi­nan­stil­sy­net. Men det æn­dre­des alt sam­men i 2000, da DLR blev om­fat­tet af re­al­kre­dit­loven. Det gav pro­ble­mer for DLR, der i sit ka­pi­tal­grund­lag hidtil hav­de med­reg­net en ik­ke-ind­be­talt ga­ran­ti­ka­pi­tal, som de lå­ne­for­mid­len­de pen­ge­in­sti­tut­ter hæf­te­de for. Ved årtu­sind­skif­tet var halv­de­len af DLR’s ka­pi­tal ik­ke indbetalt.

DLR lod sig i 2001 om­dan­ne til et ak­tie­sel­skab. Om­dan­nel­sen fandt sted ef­ter ‘ind­kaps­lings­mo­del­len’. Fon­den over­drog si­ne ak­ti­ver og gælds­for­plig­tel­ser til DLR Kre­dit A/S – et tomt ak­tie­sel­skab op­ret­tet af fon­den; for­skel­len mel­lem vær­di­en af de over­drag­ne ak­ti­ver og gæl­den af­lej­re­des i ak­tie­sel­ska­bet som en bun­den re­ser­ve på 2 mil­li­ar­der kro­ner. Her­ef­ter fu­sio­ne­re­de fon­den og DLR Kre­dit A/S med sidst­nævn­te som det fort­sæt­ten­de sel­skab. Fon­den var ble­vet op­løst uden lik­vi­da­tion. Så nemt er det.

De lå­ne­for­mid­len­de pen­ge­in­sti­tut­ter, jord­brug­s­er­hver­vet og Na­tio­nal­ban­ken teg­ne­de i for­hol­det 91:8:1 en ak­tie­ka­pi­tal i DLR Kre­dit A/S på 300 mil­li­o­ner kr. til kurs 105 – ik­ke no­gen dår­lig kurs for ak­tie­ka­pi­ta­len i et sel­skab med en bog­ført egen­ka­pi­tal på 2,3 mil­li­ar­der kro­ner. Ga­ran­ter­ne var ble­vet ak­tio­næ­rer. Men i øv­rigt var det bu­si­ness as usual.

I 1961 stif­te­des Dan­marks Skibs­kre­dit­fond, der i 2005, li­ge­le­des ef­ter ind­kaps­lings­mo­del­len, blev om­dan­net til et ak­tie­sel­skab, Dan­marks Skibs­kre­dit A/S. Fon­den, der over­før­te sin virk­som­hed til ak­tie­sel­ska­bet, modt­og 10 pct. af ak­tie­ka­pi­ta­len, me­dens 8,3 mil­li­ar­der kro­ner blev om­dan­net til en bun­den fonds­re­ser­ve i Dan­marks Skibs­kre­dit A/S.

Her­ef­ter teg­ne­de stif­ter­ne af fon­den for 1,1 mil­li­ard kro­ner 90 pct. af sel­ska­bets ak­tie­ka­pi­tal. Det skul­le vi­se sig at væ­re en gul­dran­det in­ve­ste­ring. I 2016 solg­te sto­rak­tio­næ­rer­ne 72 pct. af Dan­marks Skibs­kre­dit A/S til en ka­pi­tal­fond bi­stå­et af al­tid hjælp­som­me PFA og PKA. Over 11 år fik ak­tio­næ­rer­ne den ind­skud­te ka­pi­tal til­ba­ge 5,8 gan­ge. En for­nuf­tig in­ve­ste­ring, som det hed­der i jargonen.

Reallånefondene

Provins­ban­ker­nes Re­al­lå­ne­fond, der med re­al­kre­di­tre­for­men i 1970 blev af­skå­ret fra at yde nye lån, fik et co­me­ba­ck i 1990, ef­ter at en ræk­ke EF-di­rek­ti­ver i 1989 hav­de ført til en ny re­al­kre­dit­lov. Nu blev det mu­ligt at op­ret­te nye re­al­kre­di­tin­sti­tut­ter, dog kun som ak­tie­sel­ska­ber; ek­si­ste­ren­de re­al­kre­di­tin­sti­tut­ter fik mu­lig­hed for at la­de sig om­dan­ne til ak­tie­sel­ska­ber. Provins­ban­ker­nes Re­al­lå­ne­fond blev i 2000 om­dan­net til ak­tie­sel­ska­bet To­tal­kre­dit. Fon­dens egen­ka­pi­tal blev stå­en­de i ak­tie­sel­ska­bet som en bun­den re­ser­ve. Provins­ban­ker­ne, der blev ak­tio­næ­rer i To­tal­kre­dit, solg­te i 2003 sel­ska­bet til Nykre­dit for 7 mil­li­ar­der kro­ner. Ban­ker­ne hav­de pri­va­ti­se­ret Provins­ban­ker­nes Reallånefond.

Lands­ban­ker­nes Re­al­lå­ne­fond er stif­tet af An­dels­ban­ken og Ar­bej­der­nes Lands­bank. Se­ne­re kom Dan­ske Bank, Nor­dea Bank, Jy­ske Bank og Skan­di­na­viska Enskil­da Ban­ken (Dan­mark) med i kred­sen. Fon­den, der var inak­tiv i pe­ri­o­den 1970-94, har si­den 1994 ale­ne haft en be­ske­den ud­lånsak­ti­vi­tet. Ot­te me­d­ar­bej­de­re skal sik­re, at pul­sen ik­ke kom­mer un­der et kri­tisk ni­veau. Lands­ban­ker­nes Re­al­lå­ne­fond lod sig i 2002 om­dan­ne til et ak­tie­sel­skab, LR Re­al­kre­dit. Fon­dens egen­ka­pi­tal på 3,2 mil­li­ar­der kro­ner blev kon­ver­te­ret til en bun­den re­ser­ve i aktieselskabet.

Det er svært at se, hvad om­dan­nel­sen af Lands­ban­ker­nes Re­al­lå­ne­fond skal gø­re godt for. Men den gav dog let­te­re ad­gang til kas­sen for fon­dens 6 ga­rant­ban­ker, som ind­s­kød en ka­pi­tal på 70 mil­li­o­ner kro­ner i det nystif­te­de re­al­kre­di­tak­tie­sel­skab. Ale­ne ud­byt­tet for­ren­ter den ind­skud­te ka­pi­tal med i om­eg­nen af 175 pct. om året. Og det er i grun­den jo ik­ke så galt. Desvær­re er det ik­ke den slags for­ret­nin­ger, ban­ker­ne in­vi­te­rer kun­der­ne til at del­ta­ge i.

LR Re­al­kre­dit har bragt sig i sam­me si­tu­a­tion som Provins­ban­ker­nes Re­al­lå­ne­fond og Dan­marks Skibs­kre­dit­fond. Man har la­vet en kon­struk­tion, som sæt­ter ak­tio­næ­rer­ne i stand til at sæl­ge den op­sam­le­de fond­s­ka­pi­tal sam­men med den ind­skud­te ka­pi­tal. Og det vil ik­ke væ­re en ukendt øvel­se for LR Re­al­kre­dit, der har er­far­ne hæn­der på rat­tet. For­mand for be­sty­rel­sen er Pe­ter Ly­beck­er, di­rek­tør i Nor­dea. Ly­beck­er fo­re­stod i 2016 sal­get af Dan­marks Skibs­kre­dit A/S.

Fondene – hvad blev der af dem?

Med of­fent­lig støt­te blev seks ob­liga­tions­ud­ste­den­de in­sti­tut­ter, al­le med for­måls­be­stemt lån­giv­ning, sat i sø­en i 1958-61. Det er nok værd at re­flek­te­re lidt over, hvad der si­den hænd­te institutterne.

Re­elt sat­te kon­struk­tio­nen stif­ter­ne i stand til at sæl­ge fon­dens egenkapital!

Jørn Astrup Han­sen – tid­li­ge­re bank­di­rek­tør, cand. oecon.

I FIH tøm­te ak­tio­næ­rer­ne kas­sen og luk­ke­de bu­tik­ken – en krank skæb­ne for et vel­me­ri­te­ret in­sti­tut. Provins­ban­ker­nes Re­al­lå­ne­fond og Dan­marks Skibs­kre­dit­fond lod sig om­dan­ne til ak­tie­sel­ska­ber; fon­dens egen­ka­pi­tal blev stå­en­de som en bun­den re­ser­ve i ak­tie­sel­ska­bet, som stif­ter­ne ka­pi­ta­li­se­re­de og ef­ter­føl­gen­de solg­te til hen­holds­vis Nykre­dit og en ka­pi­tal­fond. Re­elt sat­te kon­struk­tio­nen stif­ter­ne i stand til at sæl­ge fon­dens egen­ka­pi­tal! Ak­tio­næ­rer­ne i LR Re­al­kre­dit vil i prin­cip­pet væ­re i stand til at gø­re det sam­me. Kun DLR har holdt ploven i fu­ren; her er ar­ve­søl­vet end­nu intakt.

Byggeriets Realkreditfond

Med Byg­ge­ri­ets Re­al­kre­dit­fond (si­den BRF­fon­den) og BRF­kre­dit a/s er det alt sam­men en an­den hi­sto­rie – en helt an­den historie.

Byg­ge­ri­ets Re­al­kre­dit­fond stif­te­des den 3. marts 1959 som en sel­ve­jen­de in­sti­tu­tion med en ga­ran­ti­ka­pi­tal teg­net af Fæl­lesor­ga­ni­sa­tio­nen af Al­men­nyt­ti­ge Dan­ske Bo­ligsel­ska­ber (nu Bo­ligsel­ska­ber­nes Lands­for­e­ning), Dan­marks Na­tio­nal­bank og Dan­ske Ban­kers Fæl­les­re­præ­sen­ta­tion (som i 1973-74 blev til Den Dan­ske Bank­for­e­ning, der ef­ter si­ne vedtæg­ter in­vi­te­re­de al­le dan­ske ban­ker til at væ­re med­lem – så­fremt de­res drift var i over­ens­stem­mel­se med re­de­lig forretningsskik).

Fra 1960 til 1965 tredob­le­des ob­liga­tions­ud­ste­del­sen; det var me­re end mar­ke­det kun­ne bæ­re. Ren­ten steg fa­re­tru­en­de (og det blev kun vær­re); in­f­la­tio­nen rør­te på sig. No­get måt­te gø­res. I 1966 ned­sat­te re­ge­rin­gen en kom­mis­sion, der skul­le un­der­sø­ge be­ho­vet for æn­drin­ger i re­al­kre­dit­sy­ste­met. Kom­mis­sio­nen af­gav be­tænk­ning kort før jul 1969. Men kom­mis­sion blev over­ha­let in­denom af et em­beds­mands­ud­valg, Kurt Han­sen-ud­val­get, der var ned­sat i for­å­ret 1969. Ud­val­get af­gav be­tænk­ning en må­ned før kom­mis­sio­nen. Den 4. ju­ni 1970 fik vi en ny re­al­kre­dit­lov. Alt kis­seja­vet si­ger no­get om den po­li­ti­ske vil­je til at æn­dre et for­ste­net realkreditsystem.

Med re­al­kre­di­tre­for­men af 1970 fik vi 4 en­heds­pri­o­ri­te­rings­in­sti­tut­ter: Kre­dit­for­e­nin­gen Dan­mark, For­e­ne­de Kre­dit­for­e­nin­ger, Jyl­lands Kre­dit­for­e­ning og Byg­ge­ri­ets Re­al­kre­dit­fond. I 1985 fu­sio­ne­re­de For­e­ne­de Kre­dit­for­e­nin­ger og Jyl­lands Kre­dit­for­e­ning un­der nav­net Nykre­dit. Vi hav­de få­et 3 lands­dæk­ken­de en­heds­pri­o­ri­te­rings­in­sti­tut­ter, der kon­kur­re­re­de fra hus til hus. Et af dem var Byg­ge­ri­ets Re­al­kre­dit­fond. De to øv­ri­ge re­al­lå­ne­fon­de, Lands­ban­ker­nes og Provins­ban­ker­nes, blev i 1970 af­skå­ret fra at yde nye lån. DLR, som hav­de sin egen lov, blev ik­ke på­vir­ket af reformen.

Fra Byggeriets Realkreditfond til BRFkredit a/s

Helt i over­ens­stem­mel­se med tidsån­den pla­ce­re­de Byg­ge­ri­ets Re­al­kre­dit­fond i 1989 virk­som­he­den i et ak­tie­sel­skab. Men i mod­sæt­ning til DLR og Skibs­kre­dit­ten, gjor­de BRF brug af ‘fonds­mo­del­len’ til for­skel fra ‘ind­kaps­lings­mo­del­len’. Byg­ge­ri­ets Re­al­kre­dit­fond over­drog si­ne ak­ti­ver og gælds­for­plig­tel­ser til et nystif­tet re­al­kre­di­tak­tie­sel­skab, BRF­kre­dit a/s.

Byg­ge­ri­ets Re­al­kre­dit­fond, der an­tog nav­net BRF­fon­den, blev ve­der­lagt med ak­tie­ka­pi­ta­len i BRF­kre­dit a/s. Af prak­ti­ske grun­de blev der ind­skudt et hol­dings­el­skab, BRF­hol­ding a/s, imel­lem fon­den og re­al­kre­di­tak­tie­sel­ska­bet. Men det er i sam­men­hæn­gen uden en­hver be­tyd­ning. Lands­ban­ker­nes Re­al­lå­ne­fond, Provins­ban­ker­nes Re­al­lå­ne­fond, Dansk Land­brugs Re­al­kre­dit­fond og Dan­marks Skibs­kre­dit­fond ind­kaps­le­de fonds­for­mu­en som en bun­den re­ser­ve i ak­tie­sel­ska­bet. Byg­ge­ri­ets Re­al­kre­dit­fond gjor­de ak­tie­sel­ska­bet til et dat­ter­sel­skab – og be­holdt fondsformuen.

BRF sælger sit formål

Den 24. fe­bru­ar 2014 gik BRF i af­vik­lings­mo­de. BRF­fon­den solg­te med over­ta­gel­se den 30. april 2014 sit re­al­kre­dit­sel­skab til Jy­ske Bank. (Fon­den fo­re­træk­ker at kal­de sal­get for en sam­men­læg­ning). BRF­fon­den – ved hol­dings­el­ska­bet – blev ve­der­lagt med 25 pct. af ak­tie­ka­pi­ta­len i Jy­ske Bank og 100 mil­li­o­ner kro­ner i spil­le­mand­s­pen­ge. Tal­le­ne rø­ber, at transak­tio­nen var på Jy­ske Banks vil­kår. I de før­ste 4 må­ne­der af 2014 hav­de BRF­kre­dit a/s et un­der­skud på 600 mil­li­o­ner kro­ner. BRF­fon­den, der hav­de bog­ført BRF­kre­dit a/s til 9,7 mil­li­ar­der kro­ner, blev ve­der­lagt med 7,1 mil­li­ar­der kro­ner og måt­te så­le­des ved salg af sel­ska­bet bog­fø­re et tab på 2,6 mil­li­ar­der kroner.

På ban­kens or­di­næ­re ge­ne­ral­for­sam­ling i marts 2014 faldt for­sla­get til de vedtægts­æn­drin­ger, der skul­le ha­ve sik­ret BRF’s be­sty­rel­se en fast tra­ck til Jy­ske Banks bestyrelseslokaler.

Jørn Astrup Han­sen – tid­li­ge­re bank­di­rek­tør, cand. oecon.

Det var et led i af­ta­len mel­lem BRF og Jy­ske Bank, at ban­ken med en vedtægts­æn­dring skul­le sik­re be­sty­rel­sen for BRF­hol­ding 2 plad­ser i Jy­ske Banks be­sty­rel­se. Men her hav­de An­ders Dam un­der­vur­de­ret styr­ken af den blæst, der stun­dom går hen over Sil­ke­borgsø­er­ne. På ban­kens or­di­næ­re ge­ne­ral­for­sam­ling i marts 2014 faldt for­sla­get til de vedtægts­æn­drin­ger, der skul­le ha­ve sik­ret BRF’s be­sty­rel­se en fast tra­ck til Jy­ske Banks bestyrelseslokaler.

BRF var, og er, hen­vist til pas­sivt at se til. Selv om BRF i 2014 kom til at eje 25 pct. af ak­tie­ka­pi­ta­len i Jy­ske Bank (eje­ran­de­len er si­den ned­bragt til godt 20 pct.), kan BRF ale­ne stem­me med 0,004 pct. af ak­tie­ka­pi­ta­len. I Jy­ske Bank stem­mer man som på ge­ne­ral­for­sam­lin­gen i den lo­ka­le brugs­for­e­ning: Man stem­mer ef­ter ho­ve­d­er, ik­ke ef­ter høveder.

Og hvad så, BRF?

BRF­kre­dit a/s er ble­vet til Jy­ske Re­al­kre­dit A/S, et he­le­jet dat­ter­sel­skab i Jy­ske Bank kon­cer­nen. Sel­ska­bet le­des fra Ve­ster­ga­de i Sil­ke­borg – ik­ke fra Fon­de­nes Hus i Ot­to Møn­steds Ga­de i København.

Det kan man ik­ke uden vi­de­re se i BRF­fon­dens for­måls­pa­ra­graf. Fon­den, der tid­li­ge­re hav­de til formål

  • at op­ret­hol­de og vi­dere­fø­re den af Fon­den hidtil drev­ne realkreditvirksomhed,

– har nu få­et til formål

  • gen­nem de­le­jer­skab af Jy­ske Bank A/S at vi­dere­fø­re den af Fon­den hidtil drev­ne realkreditvirksomhed.

Det er et for­mål, som i Sil­ke­borg næp­pe af­tvin­ger an­det end et skul­der­træk el­ler en træt ga­ben. BRF­fon­den er i dag uden et­hvert re­elt for­mål. Fon­den hav­de med sal­get af re­al­kre­ditvirk­som­he­den til Jy­ske Bank udtømt sit for­mål og bur­de ha­ve væ­ret opløst.

BRF­fon­den er ik­ke en vil­kår­lig, tri­vi­el fond; fon­den er ik­ke stif­tet af en af­død in­du­stri­ba­ron, som ui­genkal­de­ligt har te­sta­men­te­ret sin virk­som­hed til en fond. Fon­dens stif­te­re går fort­sat rundt iblandt os. BRF­fon­den er etab­le­ret ved lov, ka­pi­ta­len be­stod af of­fent­li­ge og hal­vof­fent­li­ge mid­ler, BRF’s ud­lånsvirk­som­hed har væ­ret be­gun­sti­get af stats­li­ge ga­ran­ti­er og subsi­di­er. Ob­liga­tio­ner ud­stedt af Byg­ge­ri­ets Re­al­kre­dit­fond var fra fon­dens spæ­de start om­fat­tet af en sær­ligt gun­stig belå­nings­ad­gang i Dan­marks Nationalbank.

Hvor er myn­dig­he­der­ne hen­ne i den­ne sag? Og hvad si­ger dog stif­ter­ne af Byg­ge­ri­ets Realkreditfond?

Følger myndighederne lovens ånd?

Hvor­dan går det til, at – i sam­men­hæn­gen – helt til­fæl­di­ge men me­get hjælp­som­me kon­tor­che­fer i Er­hvervs­sty­rel­sen og i Ci­vilsty­rel­sen til­la­der en – i sam­men­hæn­gen – helt til­fæl­dig be­sty­rel­se at sid­de til­ba­ge med en for­mue på 8 mil­li­ar­der kro­ner, som be­sty­rel­sen helt åben­bart ik­ke aner, hvad den skal stil­le op med. Det er en skær­pen­de om­stæn­dig­hed, at me­dens BRF­fon­dens be­sty­rel­se tid­li­ge­re be­stod af 9-11 med­lem­mer ud­pe­get af og blandt BRF’s in­ter­es­sen­ter, så le­des BRF­fon­den nu af en selv­sup­ple­ren­de be­sty­rel­se med 6 medlemmer.

I året, der gik, har vi igen og igen kun­net hø­re po­li­ti­ker­ne ind­skær­pe over for en be­skæm­met fi­nans­sek­tor, at det ik­ke er nok at over­hol­de lovens bog­stav. Man må og­så over­hol­de lovens ånd. Men gæl­der der ik­ke det sam­me for myn­dig­he­der­ne? Er det vir­ke­lig i lovens ånd, at Lars Munch og Kri­sti­an May, som ik­ke er valgt af no­gen, ef­ter for­godt­be­fin­den­de kan dis­po­ne­re over en for­mue på 8 mil­li­ar­der kro­ner, som af en hal­vof­fent­lig fond er opkræ­vet som bi­drag i pe­ri­o­den 1959-2014?

Er­hvervs­mi­ni­ste­ren be­sva­re­de den 18. de­cem­ber 2018 et spørgs­mål om BRF­fon­den stil­let af Fol­ke­tin­gets Er­­hvervsudvalg. Sva­ret var pin­ligt – et ‘pa­pe­gø­jesvar’ blot­tet for sub­stans. Mi­ni­ste­ren hen­holdt sig til et gan­ske in­tet­si­gen­de svar for­fat­tet af Er­hvervs­sty­rel­sen. Er­ling Ol­sen, tid­li­ge­re ju­stits­mi­ni­ster, der var øko­nom af ud­dan­nel­se, blev en­gang spurgt, hvor­dan det for­holdt sig med ar­bejds­de­lin­gen i mi­ni­ste­ri­et, hvor­til ug­len sva­re­de: Jo, em­beds­mæn­de­ne ta­ger sig af ju­ra­en; jeg ta­ger mig af retfærdigheden.

Men hvor­dan er det i Er­hvervs­mi­ni­ste­ri­et? Hvem ta­ger sig her af retfærdigheden?

Jobannoncespot_img
Jobannoncespot_img
Jobannoncespot_img

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kommunikation

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer