Kommentar: Realdania bygger på en potemkinkulisse

Realdania har udviklet sig til en mastodont inden for dansk byggeri, hvor foreningen med sine mange penge har købt sig til en betydelig ind­flydelse. Forment­lig er udvik­lingen kom­met bag på lov­giverne, der næppe havde fore­sti­llet sig, at Kredit­for­ening­en Danmark kunne finde på at sælge sin virksom­hed, da man i 1989 tillod kredit­for­ening­erne at om­dan­ne sig til aktie­selskaber. Kristian Kristian­sen tager i sin bog ’Realdania – kredit­for­ening­en, der ville noget større end at give penge til andre’ foreningen op til kritisk vur­de­ring. Bogen er et relevant og tiltrængt bidrag til debatten om ’de herre­løse penge’, me­ner Jørn Astrup Hansen, der er mange­årig iagt­tager af de omdan­nede tidligere finan­sielle koope­rativer.

BLOX (foto: Michael Levin)
“Københavns nye vartegn, som Realdania ubeskedent kalder BLOX. En katastrofe, en souffle, der er gået over sine bredder, kalder arkitekt Jon Stephensen bygningen, der er en knytnæve i ansigtet på Københavns havnefront,” skriver Jørn Astrup Hansen en kommentar (foto Michael Levin)

Dette er en kommentar. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

I 2009 udgav Realdania bogen Penge til huse skrevet af Jørgen Nue Møller, der i 1993 blev be­styrel­ses­formand for Kreditforeningen Danmark, som samme år overdrog sin virksomhed til datterselskabet Realkredit Danmark A/S. Kreditforeningen blev til Foreningen RealDanmark, der i 2000 – efter en kortvarig romance med BG Bank – afhændede realkreditselskabet til Danske Bank.

Jørn Astrup, kommentator
Jørn Astrup Hansen er tidligere bankdirektør, og har været indsat i flere bankoprydninger af Finansiel Stabilitet. Han sad i Tryghedsgruppens repræsentantskab i 2008-2013.

Foreningen RealDanmark blev nu til Realdania, som Nue Møller var formand for indtil 2007. Det var således en erfaren herre, der i 2009 påtog sig at skrive ”historien om en kreditforenings trans­for­ma­tion til en slags almennyttig fonds­dan­nel­se i foreningsklæder – en institution, som i dag ser sig selv som en selvejende filan­tro­pisk virk­som­hed med medlems­demokrati, der skaber livs­kvalitet for alle i Danmark gennem det byggede miljø”. En ordentlig mundfuld varm luft.

Refleksion og selvkritik er der ikke meget af i Nue Møllers bog. Men det er måske ikke så mær­ke­ligt; Nue Møller havde en ikke uvæsentlig rolle i den udvikling, der kulminerede i 2000, da mere end 150 års medlemsejet realkreditvirksomhed blev bragt til ophør. Mere kritisk er bogen ‘Realdania – kreditforeningen, der ville noget større end at give penge til andre’, som Kristian Kristiansen, mangeårig underviser og forsker i byggeriets forhold ved DTU, udgav i marts. Kristiansen går til stålet.

Realdania – en gøgeunge?

Kristiansen mener, at Realdania, der er en erhvervsdrivende forening, har udviklet sig til en magtfaktor inden for dansk byggeri. Han ser Realdania som en gøgeunge, der med sine mange penge og egne projekter fortrænger andre, lødige initiativer – initiativer, som Realdania ifølge Kristiansen hellere skulle have støttet. Støtte fra Realdania er sjældent uden be­ting­el­ser; med sine donationer køber Realdania sig til indflydelse; Realdania sætter sig på støt­te­mod­tagerne. Alt for ofte dækker den filantropiske virksomhed over finansiering af Realdanias egne projekter, mener Kristiansen.

De gamle magtgrupperinger i realkreditselskabets repræsentantskab – navnlig de almene boligorganisationer og landbruget, især det store hartkorn – der i 2000 hjalp Realdania til verden, har ikke forgæves plejet omgang med Realdanias bestyrelse og direktion.

At Realdanias ledelse ikke er blind for behovet blandt nære venner og forretningsforbindelser er Dansk Arkitektur Center (DAC) et godt eksempel på. Jørgen Nue Møller, der i perioden 1984-96 var administrerende direktør i Københavns Almennyttige Boligselskab (KAB), var i 1996-2001 direktør for DAC. DAC – en projektorganisation, der siden blev adopteret af Real­dania – finansieres i dag af et offentligt-privat partnerskab mellem Realdania og staten med Realdania som hovedsponsor.

Som direktør i KAB efterfulgtes Nue Møl­ler i 1996 af Jesper Nygård. Efter et kort mellemspil med arkitekt Jean Brahe som bestyrelsesformand efterfulgte samme Nygård i 2009 Nue Møl­ler som formand for Realdanias bestyrelse, inden han i 2013 kronede sig selv som direktør i Realdania. Det store landbrug stod nu for tur; ny formand for Realdanias bestyrelse blev gods­ejer Michael Brockenhuus-Schack.

BLOX – et vartegn for Realdania

Jesper Nygård sidder nu i bestyrelsen for Dansk Arkitektur Center. DAC, der hidtil har haft domicil i smagfulde lokaler i Strandgade, flytter næste måned ind i BLOX – et monster af en bygning, som Realdania har ladet opføre på Bryghusgrunden. Københavns nye vartegn, som Realdania ubeskedent kalder BLOX. En katastrofe, en souffle, der er gået over sine bredder, kalder arkitekt Jon Stephensen bygningen, der er en knytnæve i ansigtet på Københavns hav­ne­front. Kristiansen kalder BLOX for en magtdemonstration. Realdania opførte BLOX, fordi man kunne. Derfor.

I BLOX får DAC selskab af Dansk Design Center – en institution, der har til formål at øge an­vend­el­sen af design i erhvervslivet, at bidrage til at styrke designbranchen samt at udvikle og brande dansk design nationalt og internationalt. Dansk Design Center er kommet på støtten hos Realdania og skal til gengæld bo standsmæssigt.

Også International Federation for Housing and Planning (IFHP) har Realdania taget under sine vinger. Realdania yder støtte til IFHP, der beskæftiger sig med byplanlægning og bo­lig­po­litik. IFHP, der har gjort Flemming Borreskov, tidligere direktør i Realdania, til præsident, flytter ind i BLOX, der dog også har fået plads til et fitnesscenter og en stribe luksus­lej­lig­he­der.

BLOX skal drives af BLOXHUB, en erhvervsdrivende forening stiftet i 2016 af Realdania, Kø­ben­havns Kommune og Erhvervs­ministeriet. Også myndighederne er af Realdania blevet godt og grundigt fedtet ind.

Realdania er kommet ud af kontrol

Det kunne forekomme, at Realdania, der, i modsætning til erhvervsdrivende fonde, ikke er undergivet tilsyn, er kommet på afveje. Realdania reguleres ikke af markedsøkonomien; ingen ejerinteresser gør sig gældende. Realdanias ledelse er suveræn; den står ikke til ansvar over for nogen.

Realdania kalder sig, blandt så meget andet, en medlemsbaseret filantropisk forening. Alle, der ejer fast ejendom i Danmark, kan blive medlem af Realdania. Det er altså ikke så svært at blive medlem. Og er man først blevet medlem, risikerer man ikke at blive slettet p.g.a. re­sta­ncer med kontingentet. Medlemskabet er livsvarigt, og det koster ikke noget.

Det er åbenbart, at der blandt Realdanias medlemmer ikke findes det interessefællesskab, der er definerende for enhver forening. Som forening er Realdania døende. Realdania, der i 2000 havde en kvart million medlemmer, havde 16 år senere 147.000 medlemmer med en gen­nem­snits­alder på 63 år. Der er ikke udsigt til, at medlemmerne kan, eller vil, øve nogen form for demokratisk kontrol med Realdania. De har simpelthen ikke noget incitament hertil.

Medlemsdemokratiet i Realdania er blot en facade – en potemkinkulisse, som ledelsen kan gemme sig bag. I tre, af fire, valggrupper var der i fjor fredsvalg. Blandt 24 valgte repræ­sen­tant­skabs­med­lem­mer var der 21 genvalg.

Læs selv Kristian Kristiansens bog om Realdania, der er udgivet som e-bog. Bogen er spænd­en­de som en kriminalroman. Jeg ved ikke, hvorfor netop det udtryk faldt mig ind.

  • Kristian Kristiansen: Realdania. 70 sider
  • Saxo.com. 2018. 45 kroner.