Fondsverdenen i Danmark er udpræget verdslig. Religiøse formål tegnede sig for kun 0,3 pct. af de godt ti milliarder kroner, som fondene sidste år udbetalte til almennyttige og vel­gø­ren­de formål. Den prioritering af trossamfund og religiøst arbejde står i skarp kontrast til de filantropiske traditioner i USA. Her gik hele 32 pct. af donationerne fra private individer, arv, fonde, og virksomheder til religiøse formål.

”Det overrasker mig faktisk ikke. Modtagerne i USA er primært den kristelige og kirkelige verden. Og det amerikanske kirkeliv er fuldstændig privatiseret,” siger chefredaktør og adm. direktør på Kristeligt Dagblad, Erik Bjerager, der selv har studeret og arbejdet som journalist i USA.

Donationer til religiøse organisationer udgjorde 123 ud af 390 milliarder dollars. Det fremgår af den årlige rapport om filantropi, Giving USA, som opgør de samlede velgørende dona­tio­ner fra de fire forskellige kilder.

Religiøse formål er i rapporten defineret som støtte til menigheder, missioner, religiøse me­dier og andre relaterede organisationer. Donationer til organisationer, der har et religiøst af­sæt, men som også arbejder for andre formål, er ikke medtaget. Eksempelvis er støtte til det amerikanske Frelsens Hær – The Salvation Army – ikke medregnet. Et andet eksempel er det Lutherske Teologiske Seminarium i Philadelphia, som regnes med under uddannelse og ikke som et religiøst formål.

”En stor del af bevillingerne i USA går til kirkens indre liv. Det støtter man ikke i Danmark. Det skyldes, at vi har en blufærdighed omkring det religiøse i liv, og det gælder nok også fondene. Den blufærdighed har man ikke i USA,” siger Erik Bjerager.

Han sidder selv i bestyrelsen for flere danske fonde – Den Hageske Stiftelse, Kristeligt Dag­blads Fond og Dagspressens Fond.

Kristendom kan være kontroversiel

Danske fonde gav sidste år 113 bevillinger til religiøse og kirkelige formål – det svarer til under 2 promille af det samlede antal fondsbevillinger på ca. 74.000, ifølge Danmarks Statistik. I alt blev der givet tilsagn om bevillinger til religiøse formål for 66 mio. kr. og udbetalt 37 mio. kr. inden årets udgang.

”Man kan spørge, hvorfor nogle af de større fonde ikke er født med en tydeligere indikation af, at man støtter religiøse formål? Der er i Danmark en udbredt forståelse af, at religion er en privat sag, som man ikke skal blande sig i. Udtrykket, ’religion er en privat sag’, er nærmest blevet den danske trosbekendelse. Sådan er det ikke i USA, hvor religion spiller en langt større rolle i det offentlige og politiske liv end i Danmark. På den måde kan religion – også kristen­dom – være mere kontroversiel i Danmark, ” siger Erik Bjerager.

Privatpersoner i USA står for 72 pct. af de samlede donationer på 390 milliarder dollars, mens fondene med 59 mia. dollars står for 15 pct. Hvor stor en del af netop fondenes filantropiske donationer, der går til religiøse formål, fremgår dog ikke af rapporten, Giving USA.

De indsamlende organisationers brancheorganisation, ISOBRO, har sammen med Deloitte lavet en undersøgelse af indtægterne i 126 indsamlende, velgørende organisationer. Heraf fremgår, at de foreninger og organisationer, som definerer sig som kirkelige, herunder Apo­stolsk Kirke i Danmark, Baptistkirken i Danmark, Indre Mission, Katolsk Kirke og Kirkefondet samlet set fik et overskud af deres indsamlinger på 42 mio. kr.

Generelt er det ikke særligt udbredt i Danmark, at privatpersoner i stort omfang skæpper i kirkebøssen eller på anden måde donerer private penge til religiøst arbejde, påpeger Erik Bjerager.

”Min fornemmelse er, at det i Danmark oftest er de meget kernekirkelige mennesker, der do­nerer til kirkens velgørende arbejde og humanitært arbejde i det hele taget. Det kan vi se af Gallups målinger af danskernes adfærd. Heraf kan man se, at de mennesker i landet, der giver mest fra deres private pengepung, er de samme mennesker som dem, der går mest i kirke. Mens rigtig mange andre mener, at det er kirkeskattens opgave at finansiere alt hvad der måt­te være af kirkeligt arbejde og kirkelige initiativer,” siger Erik Bjerager.

Han mener, at de danske traditioner for kirkefinansiering formentlig har haft indflydelse på fondsstifternes prioritering af de religiøse formål.

”I Danmark er kirken i et vist omfang statsdrevet. Formelt set er den ikke en statskirke, men en folkekirke. I praksis kan det dog være svært at skelne, hvad der er hvad. Vi har en tradition for, at kirken er finansieret af kirkeskatten, og at det kirkelige arbejde er finansieret af fæl­les­skabet. Det betyder, at den tradition, som man har i USA med, at de kirkelige samfund selv samler penge ind, og at privatpersoner selv donerer penge, den er stort set ikke eksisterende i Danmark. Og det tror jeg har smittet af på de danske fondes fundatser,” siger Erik Bjerager.

Kristne kulturværdier

Fondsverdenen er dog ikke helt lukket land for kirkerne, når blot ansøgningerne drejer sig om de mere fysiske eller æstetiske aspekter af kirkelivet, påpeger Erik Bjerager.

”Selvom fondene i Danmark typisk ikke støtter udbredelsen af evangeliet eller det missionale aspekt af kirkelivet, så er der flere fonde, der støtter den kristne kulturarv. For eksempel re­stau­rering af kalkmalerier eller moderne kirkeudsmykninger. Det er den del af vores kultur, som vedrører kirken og er en fælles kulturarv,” siger Erik Bjerager og peger på eksempelvis Augustinus Fonden og A. P. Møller Fonden.

Netop Augustinus Fonden støttede, ifølge fondens årsrapport, kirkelige og religiøse kultur­vær­dier med i alt 28 mio. kr. fordelt på 22 bevillinger. Eksempelvis i Maglebrænde Kirke til fremdragelse og istandsættelse af nyfundne kalkmalerier. Eller restaurering og af og til­byg­ning til hovedorgelet i Aarhus Domkirke.

Den slags bevillinger indgår ikke i Danmarks Statistiks kategorisering af religiøse formål. Og støtte til egentlige religiøse aktiviteter falder da også uden for Augustinus Fondens formål.

Enkelte fonde har dog indskrevet kirkelige formål i deres fundatser – det gælder eksempelvis den erhvervsdrivende fond Den Kirkelige Forening for den Indre Mission i Danmark.

”Foreningens hovedaktivitet er forkyndelse af det kristne budskab i Danmark, hvilket op­fyld­es ved anvendelse af de midler foreningen tilvejebringer dels gennem indsamling af gaver og bidrag fra privatpersoner og dels gennem erhvervsmæssig aktivitet,” skriver fonden i sin redegørelse om uddelingspolitikken.

Formålet opnås gennem støtte til de missionshuse, som fonden ejer og bygger i de 300 lokale samfund, som indgår i Indre Mission over hele landet.

Fondens formål opnås således alene gennem interne uddelinger indenfor fondskoncernen, og fonden uddelte sidste år for 10,4 mio. kr. til lokale bygge- renoveringsprojekter samt en halv mio. kr. til andre lokale aktiviteter.

Også den ikke-erhvervsdrivende fond i Lego-dynastiet, Edith og Godtfred Kirk Christiansens Fond har kirkelige formål skrevet ind i sine vedtægter:

”Fonden lægger vægt på, at kirkelige projekter fremmer forståelsen af centrale værdier i den kristne tro, herunder næstekærlighed og omsorg for de svage i samfundet,” skriver fonden om sit formål.

Edith og Godtfred Kirk Christiansens Fond uddelte sidste år 10 mio. kr. til 24 projekter, hvoraf knap 4 mio. kr. dog gik til et internationalt humanitært projekt, nemlig en SOS Børneby i Jim­ma, Etiopien, som fonden har finansieret etableringen af og derefter støttet i en årrække.

Også den kristne ngo, KFUM’s sociale arbejde har fået støtte fra Edith og Godtfred Kirk Chris­ti­ansens Fond.

Hvis forskerne bag rapporten Giving USA medregnede alle donationer til organisationer, som arbejder ud fra et religiøst afsæt, ville hele 75 pct. de 390 filantropiske milliarder dollar falde i kategorien ’religiøse formål’.