Selv om det sikkert føles mere trygt, er det ikke uden risiko at overlade forvaltningen af flere hundrede millioner kroner i fondskapital til en bank. Der findes nemlig eksempler på, at danske fonde ender med at betale dobbelte omkostninger til banken.
Det viser Danmarks Fondes gennemgang af en række almennyttige fondes regnskaber. I flere tilfælde har fonde indgået investeringsaftaler med deres bank, som betyder, at de ender med at komme til at betale for rådgivningen to gange. Endda en ikke særligt uvildig én af slagsen.
Sagens kerne er, at bankerne tager sig betalt for at hjælpe de ikke-erhvervsdrivende fonde med at investere deres formue i de bedste investeringsprodukter på markedet. Men ofte ender det med, at bankerne blot anbefaler bankkoncernens egne produkter, hvori der indgår endnu et gebyr for investeringsrådgivning.
”Jeg er ikke i tvivl om, at mange mindre fonde ender med at betale dobbelte omkostninger i banken. Det gjorde vi også i en årrække, indtil vi fik hjælp fra en ekstern og uafhængig investeringsrådgiver, der havde kendskab til de strukturer i bankerne. Det betyder, at vi i dag har lavet en ny aftale med Danske Bank, hvor de er forpligtet til selv at sørge for, vi kun betaler én gang for rådgivningen. Der er meget forskellig gennemsigtighed i bankerne på dette område, og dem hvor vi ikke kan få indsigt i strukturerne fravælger vi at samarbejde med,” siger bestyrelsesformand Casper Moltke-Leth i Knud & Dagny Gad Andresens Fond, der nu rådgives af SEB og Danske Bank.
For ikke nok med, at fondene ender med at betale to gange for rådgivningen, så er den ifølge investeringseksperter faktisk ikke ret meget værd, når bankerne ikke finder de bedste investeringsprodukter på markedet, men i stedet anbefaler deres egne produkter. For de danske bankkoncerners investeringsprodukter er ofte ikke blandt de bedste porteføljeprodukter, der giver de højeste afkast på markedet eller for den sags skyld er konkurrencedygtige på omkostningerne. Omkostninger, der typisk beløber sig til millioner af kroner hvert år for fondene.
En gennemgang af syv fonde viser, at der alene i dette udpluk af fonde er tale om godt en milliard i fondskapital, som bankerne forvalter i de syv fonde, men også at der så efterfølgende bliver betalt alt for dyre og dobbelte omkostninger af 200 mio. fondskroner.
Et eksempel er Vanførefonden, der er stiftet i 1955 af tidligere statsminister Viggo Kampmann. Fonden har indgået en aftale med Danske Banks forvaltningsselskab Danske Forvaltning, og oven i det en aftale med Danske Bank Asset Management om at forvalte fondens formue. Aftalen betyder, at Danske Bank tager godt hundrede tusind kroner hvert år for at sørge for, at fondens kapital på godt 125 mio. kr. vokser mest muligt – altså ved at finde de bedste investeringsafdelinger.
Men ifølge Vanførefondens seneste årsrapport er stort set alle pengene havnet i Danske Banks koncernforbundne Danske Invest. Ud af de 125 mio. kr. ligger 112 mio. kr. i investeringsafdelinger i Danske Invests investeringspakker, hvor der yderligere er omkostninger i hver investeringsafdeling for mindst 1,2 procent årligt eller højere afhængigt af den enkelte type afdeling. Så ud over de hundrede tusinde, som fonden først betaler for at få rådgivning om forvaltning af formuen, kan Danske Bank altså også lægge en mere skjult indtjening på et par millioner oven i og derved altså inkassere penge for rådgivning to gange.
Den ekstra betaling er en gennemsnitlig omkostningsprocent på omkring 1,5 procent af 112 mio. kr. – altså 1,7 mio. kr., som ellers kunne være brugt til ekstra uddelinger fra fonden. Det kan være et problem, mener professor i finansiering ved Aarhus Universitet, Carsten Tanggaard.
”Hvorfor sættes pengene i bankens egen investeringsforening? Hvor godt bliver pengene så forvaltet? Det giver flere problemstillinger. Først og fremmest findes rigtig mange indeksfonde med meget lave omkostninger. Jeg har endnu ikke set noget der tyder på, at selv investeringsafdelinger for professionelle kan tjene deres omkostninger ind ved aktiv forvaltning af børsnoterede værdipapirer. Fondene kunne som professionelle investorer stå sig ved at spare udgifterne til dyre kapitalforvaltere og sætte sig ind i, hvordan man køber en indeksfond. Det er jo ikke raketvidenskab. Det kan de såmænd godt selv finde ud af. Eller de kunne sige til kapitalforvalteren, at de skal holde sig fra aktivt forvaltede fonde. De sparede omkostninger kommer så modtagere af fondens uddelinger til gode,” siger han.
Høje omkostninger
Det er den særlige omkostningsstruktur i bankernes investeringsprodukter, der gør, at det for bestyrelsesmedlemmer uden særlig finansiel forståelse kan være svært at gennemskue, at fonden kommer til at betale dobbelt. Bankens formueplejegebyr for hjælpen til at vælge konkrete investeringsbeviser fremgår tydeligt i de fleste årsregnskaber. Det ligger typisk på omkring 100.000 kr. Men dernæst risikerer fondene at betale for rådgivningen endnu en gang i selve investeringsbeviset.
Det sker i form af en årlig omkostning i procent, som modregnes i det enkelte års afkast på værdipapirerne i den pågældende investeringspakke. Også selv om fondens investeringsrådgiver i banken altså ikke gør en aktiv indsats for at udpege de bedste investeringsafdelinger på markedet, men blot tager koncernens egne produkter.
I Vanførefonden fortæller bestyrelsesmedlem og kasserer Mogens Gyde dog, at det er Vanførefonden selv, der har ønsket investeringsbeviser fra Danske Invest, men at Danske Bank har ageret rådgiver i processen.
”Vi har i flere omgange omlagt investeringspolitikken over de senere år, siden jeg kom til for fire år siden. Ser du på, hvad Danske Invest tilbyder, så findes der ikke et tilsvarende udbud andre steder. Vi vil have lavest mulig risiko til højest muligt afkast, og til det formål har vi jo Danske Invest. Udbuddet i Sydbank og Jyske Bank er bare ikke det samme, og vi føler os meget professionelt betjent i Danske Bank,” siger Mogens Gyde, der tilføjer, at man også er meget omkostningsbevidste i Vanførefonden.
Det er ikke kun i Vanførefonden, man kan se tendensen til dyre bankløsninger, når fondenes kapital skal placeres og forrentes. I Familien Hede Nielsens Fond har man et tilsvarende samarbejde med Sydbank. Også her er dele af fondens kapital placeret i investeringsbeviser i bankens datterselskab Syd Invest.
”Vores depoter føres i Sydbanks Forvaltningsafdeling. Men vi ligger ikke udelukkende i Sydbank-produkter, men vælger løbende de produkter, vi finder bedst. Investeringsprodukter vælges af fondens formandskab i samråd med forskellige rådgivere, både Sydbank og andre,” fortæller fondens formand, Peter Sven Sørensen, som tilføjer, at han er tilfreds med afkastet i Sydbank. Han ønsker ikke at oplyse, hvor stor en del af formuen, der ligger i investeringsbeviser i Syd Invest eller i hvilke konkrete investeringsafdelinger.
Danmarks Fonde har set investeringerne i et udpluk af ikke-erhvervsdrivende fonde, og her ser det ud til, at problemstillingen dukker op ofte. Bankerne anbefaler fondene deres egne investeringsbeviser, som altså fører til større indtjening for banken selv. Men flere af fondene har ikke ønsket at tale om den problemstilling.
Der bliver en god anledning til at genoverveje situation, når der den første juli i år kommer lovgivning på området med indførslen af de nye MIFID II regler for at beskytte private investorer mod dobbeltgebyrer. Konkret betyder den nye lov et forbud mod, at bankerne og kapitalforvalterne både må modtage betaling fra kunden i form af plejegebyret og derefter modtage provisioner fra de investeringsforeninger eller andre investeringsprodukter, der bliver købt. Dobbeltgebyrerne bliver med andre ord ulovlige i forhold til private investorer.
Billigere løsninger
Men det er i sig selv også et problem, hvis fondene ikke får placeret deres penge, hvor de bliver forrentet bedst. Når både rådgivningsydelsen og investeringsprodukterne udbydes af samme finansielle koncern er det et tegn på, at det hensyn ikke er varetaget bedst muligt.
Et andet problem er, at det set fra en professionel investors synspunkt generelt er alt for høje omkostninger i bankernes egne produkter i forhold til billigere investeringsprodukter som de såkaldte ETF’er også kaldet indeksforeninger. De omkostningseffektive ETF’er er for tiden ganske populære i både Europa og USA – netop pga. deres meget lave omkostninger. Men heller ikke disse anbefales af bankerne, når de allerhelst ser deres egne produkter blive valgt, påpeger direktør og rådgiver Rune Wagenitz Sørensen i det uafhængige formueplejeselskab Miranova.
”Der findes nogle restriktioner for, hvordan disse fonde må placere deres penge. Men når det er sagt, så kan man sagtens investere i billigere investeringsafdelinger og få de afkast, de kan levere. Danske investeringsforeninger er ofte en meget dyr løsning, og investerer man kun i dem går man glip af afkast. Det kan let blive en procent i mistet afkast hvert år. Der ligger et kæmpe uforløst potentiale for rigtigt mange af de her fonde. Hvis de begyndte at investere i eksempelvis billige ETF-fonde, så ville de få et meget højere afkast. Og reglerne tillader det faktisk i dag, selv om forvaltningsafdelingerne i bankerne måske siger noget andet. Men de skal jo også tjene penge på det her,” siger han.
De billige ETF’er koster helt ned til 0,1 procent i årlige omkostninger. Men ser man på de investeringsafdelinger som eksempelvis Vanførefonden har fået i Danske Invest, ligger ingen af dem under en procent årligt. En af investeringsafdelingerne koster helt op til to procent årligt – altså tyve gange mere end de billigste ETF’er. Med andre ord kunne fonden spare et millionbeløb hvert eneste år på at investere billigere. Det skal ses i forhold til Vanførefondens uddelingsniveau på godt seks millioner kroner.
”Vi vurderer jævnlig hvilke investeringsuniverser, som giver bedst mening for vores investorer. Danske Invest investeringsforeningsafdelinger er forvaltet af mange forskellige porteføljerådgivere. Evaluering og ændring af disse porteføljerådgivere foregår inde i de enkelte Danske Invest-afdelinger, uden at vore investorer behøver at sælge deres beholdninger. Dermed er Danske Invest en effektiv indpakning for mange af vores investorer,” skriver direktør i Danske Invest, Morten Rasten i en mail, hvor han også påpeger, at Danske Invest er blandt de bedste investeringsforeninger i Danmark.
Men dermed ser han bort fra masser af andre internationale investeringsafdelinger, der er både billigere og bedre end Danske Invest (se evt. faktaboks og tabel).
Professor: Dyrt at købe obligationer i investeringsforeninger
Der kan også rejses tvivl om andre anbefalinger fra Danske Bank. Ifølge den seneste årsrapport fra Vanførefonden har man netop omlagt hele den del af kapitalen, der var i obligationer. Før havde Vanførefonden investeret direkte i 19 forskellige realkreditobligationer. Det er netop en meget billig måde at eje obligationer på. Men i 2015 blev alle obligationerne solgt for i stedet at købe obligationer, der er pakket i investeringsbeviser i Danske Invest.
”Det er sket fordi, vi ikke længere ønskede at følge med i enkelte papirer, men have fordelen af at omlægge dem til én forening, hvor vi også får lavere omkostninger. Det er sket i samarbejde med vores rådgivere i Danske Bank, men det er bestyrelsen, der har taget beslutningen,” fortæller Mogens Gyde fra Vanførefonden.
Men det strider imod normal investeringsteori. Førende danske investeringseksperter har mange gange påpeget, at det slet ikke kan betale sig at bruge en investeringsforening, hvis man vil eje obligationer. Der er ingen som helst grund til at diversificere og bruge investeringsafdelinger ved helt almindelige obligationsinvesteringer. Det gavner kun banken, påpeger professor i finansiering Carsten Tanggaard:
”Nu ved jeg ikke, om man som større investor får rabatter, andre ikke får, men det er en dyr løsning, som jeg ikke ville anbefale. Jeg ville være bekymret, hvis min nye kapitalforvalter startede med at sælge mine illikvide obligationer for at købe de samme obligationer som et investeringsbevis,” siger han.
Banker anbefaler egne investeringsprodukter
(millioner kroner)
| Uddelinger | Kapital | Bank | Placeret i bankens egne investeringsprodukter | |
|---|---|---|---|---|
| Grosserer LF Foghts Fond | 8,2 | 220 | Danske Bank | 25 |
| Familien Hede Nielsens Fond | 6,3 | 240 | Sydbank | Ønsker ej oplyse |
| Kirsten & Freddy Johansens Fond | 2,8 | 233 | Nordea | N.a. |
| Vanførefonden | 6,4 | 125 | Danske Bank | 112 |
| Knud & Dagny Gad Andresens Fond | 5 | 144 | Danske Bank | 29 |
| Daniscos Medarbejderfond | 1,3 | 48 | Danske Bank | 13 |
| Pernod Richard Denmark A/S Medarbejderfond | 0,7 | 20 | Danske Bank | 19 |
| Mio. kr. | 30,7 | 1.030 | 198 |
Dyre Investeringsafdelinger i Danske Invest
Eksempler på investeringsprodukter, Danske Bank anbefaler fondene
| Årlige omkostninger (ÅOP) | Rank hos Morningstar | Årligt afkast i ti år | |
|---|---|---|---|
| Danske Invest Europa | 1,65% | 71 | 0,76% |
| Danske Invest Østeuropa | 2,01% | 37 | -0,67% |
| Danske Invest Emerging Markets | 1,20% | 40 | 1,50% |
| Danske Invest Nye Markeder Obl. | 1,30% | 43 | 0,37% |
| Danske Invest Europa, Højt Udbytte | 1,76% | 37 | 1,86% |
| Danske Invest Fokus | 1,73% | 23 | 1,10% |
| Dansek Invest Euro, Højt Udbytte Obl. | 1,29% | 10 | -0,83% |
Note: DI EM er 5 års årligt afkast og DI Euro HY over 3 år
