Der er ingen hjælp på skatteområdet til landets fonde fra den nye regering. Skatteminister Morten Bødskov (S) ønsker nemlig ikke at hæve konsolideringsfradraget for fondene.
Det oplyser ministeren til Nyhedsbrevet Danmarks Fonde:
”Danmark har mange gode fonde, som bidrager til bl.a. kunst, forskning og kultur. Det sætter vi stor pris på i regeringen, og vi vil gerne samarbejde med dem om at skabe gode rammer for deres arbejde,” udtaler Morten Bødskov i et skriftligt svar, som fortsætter:
“Hvad angår konsolideringsfradraget, så viser den seneste evaluering fra Skatteministeriet i 2019, at fondene ikke har fået det skattesmæk, som vi frygtede. Derfor synes jeg, at vi skal lytte til fagfolkene og den evaluering, som er planlagt til at komme i 2021. Det skal ses i lyset af, at vores såkaldte kasseeftersyn viste, at den tidligere regering har efterladt en lang række ubetalte regninger. Derfor er det vores opgave at foretage en benhård prioritering. Det støtter mig kun i, at vi har brug for at se på virkningen af reglerne over en længere periode, inden vi ser på fondenes konsolideringsfradrag igen,” udtaler Morten Bødskov.
Skatteministeren går imod sit eget partis holdning fra 2016 ved at at bakke op om den nuværende lov om fondenes konsolideringsfradrag. Dengang stemte Socialdemokratiet sammen med Radikale Venstre og SF imod lovforslaget L 71, der sænkede konsolideringsfradrag fra 25 pct. til 4 pct.
Vi har brug for at se på virkningen af reglerne over en længere periode, inden vi ser på fondenes konsolideringsfradrag igen.
Morten Bødskov (S)– Skatteminister
Med sin udmelding om at ‘lytte til fagfolkene’ bakker Morten Bødskov også op om den evaluering af lovens effekt, som blev udført af Skatteministeriet og fremlagt af daværende skatteminister Karsten Lauritzen (V) tidligere i år.
Den viste ifølge Karsten Lauritzen, at fondene ikke er i nærheden af at bidrage med de 200 mio. kr. per år til statens finanser, som det reducerede konsolideringsfradrag havde til formål at skaffe:
“Med udgangspunkt i de enkelte fondes faktiske skattebetalinger, uddelinger, anvendelse af underskud fra tidligere år m.v. i både 2016 og 2017 er det Skatteministeriets vurdering, at nedsættelsen af konsolideringsfradraget isoleret set har medført et umiddelbart merprovenu på ca. 50 mio. kr. og ca. 40 mio. kr. efter tilbageløb i både 2016 og 2017,” forklarede Karsten Lauritzen således til Folketinget i januar.
A.P. Møller Fonden: En skadelig fejlvurdering
Et klart flertal af Folketingets partier på i alt 123 mandater, herunder Socialdemokratiet, har tidligere i år udtalt til Nyhedsbrevet Danmarks Fonde, at konsolideringsfradrag bør hæves. Betingelsen fra de fleste partier er dog, at lovændringen fra 2016 reelt medfører et merprovenu, der overstiger 200 mio. kr. årligt.
Normalt kan det være fornuftigt med en længere vurdering. Men hvis man kan se, at der allerede er en fejlvurdering, så skal man jo justere det så hurtigt som muligt.
Henrik Tvarnø– direktør, A.P. Møller Fonden
A.P. Møller Fondens direktør Henrik Tvarnø havde da også håbet, men måske ikke troet, på en anden linje fra den nye skatteminister:
"Kort sagt er det overraskende. Og så er det måske alligevel ikke så overraskende. Det er overraskende, fordi der tidligere har været nogle andre udmeldinger. Men ministeren siger jo sådan set det, som embedsværket har sagt mere eller mindre klart hele tiden. Nemlig at de synes, at der skal mere tid til at evaluere det," siger Henrik Tvarnø.
Men i stedet for at bruge tid på at samle data ind til en ny evaluering i 2021, så bør den nye regering skride ind hurtigst muligt. For Skatteministeriets evaluering af lovens effekt hviler grundlæggende på forkerte præmisser, mener Henrik Tvarnø:
"Normalt kan det være fornuftigt med en længere vurdering. Men hvis man kan se, at der allerede er en fejlvurdering, så skal man jo justere det så hurtigt som muligt. Man skal ikke bare vente," siger han.
Henrik Tvarnø understreger, at det sænkede konsolideringsfradrag går hårdest ud over de små fonde og dermed det lokale Danmark:
Den nuværende ordning er til relativt stor skade for de mange små fonde. Det vil være en langsom svækkelse af deres økonomi.
Henrik Tvarnø– direktør, A.P. Møller Fonden
"Den nuværende ordning er til relativt stor skade for de mange små fonde. Det vil være en langsom svækkelse af deres økonomi, som man ikke kan se tydeligt på tre eller fem år. Men på en ti-årig horisont eller længere vil den meget store nedskæring af konsolideringsfradraget, man har foretaget for et par år siden svække rigtig mange af de små fonde. Og det er jo dem, der er spredt over hele Danmark, og som faktisk gør en meget stor lokal forskel. Dét perspektiv har vi gjort opmærksom på fra starten, og det er den vigtigste grund til, at man bør kigge relativt hurtigt på det her," siger han.
PwC om Skatteministeriets evaluering: Meningsløs
Ifølge partner i revisionsvirksomheden PwC Kim Füchsel rammer Skatteministeriets evaluering af lovens effekter fra januar langt forbi målet.
For det første fordi evalueringen fokuserer på fondenes faktiske skattebetalinger frem for den skat, der kommer i statskassen som resultat af fondenes uddelinger.
For det andet fordi den antager, at stigningen i fondenes faktiske skattebetalinger efter vedtagelsen af loven til dels skyldes det ændrede konsolideringsfradrag.
"Evalueringsmetoden er højst usædvanlig, og vi har aldrig hørt om at bruge denne metode før. Den er meningsløs," siger Kim Füchsel og uddyber:
Evalueringsmetoden er højst usædvanlig, og vi har aldrig hørt om at bruge denne metode før. Den er meningsløs.
Kim Füchsel– partner, PwC
"Skatteministeriet kigger på, hvad der rent faktisk er indbetalt af fondene. Det giver ingen mening. Der er jo tusind andre ting end konsolideringsfradraget, der påvirker fondenes ændrede skattebetalinger i to forskellige år, f.eks. fondenes indkomst. Beregningerne blander æbler og pærer, og det er en uegnet måde at evaluere på. Det har i øvrigt aldrig været meningen, at fondene skal betale skat, så længe de uddeler de midler, som de modtager, til almenvelgørende formål.”
Mens Skatteministeriet skønner, at fondene har betalt mellem 40 og 50 mio. kr. ekstra i direkte skatter per år som følge af det reducerede konsolideringsfradrag for almennyttige uddelinger, så har PwC anvendt den regnemetode, som Skatteministeriet oprindelig lagde til grund for lovforslaget L 71.
På den baggrund når revisionsvirksomheden frem til, at fondene har bidraget til statsfinanserne med et merprovenu på mindst 400 mio. kr. årligt for 2016 og 2017.
A.P. Møller Fonden: Fradraget bør korrigeres
Henrik Tvarnø er enig med Kim Füchsel i, at Skatteministeriets nye beregninger rammer forbi målet. Derfor bør regeringen basere sin politik på de beregningsmetoder, der oprindeligt lå bag loven:
Det er usædvanligt, at man skifter metode midt i vadestedet.
Henrik Tvarnø– direktør, A.P. Møller Fonden
"Der er jo tale om, at man mikser forskellige metoder. Man brugte én metode, da man lavede loven. Og PwC har jo af egen drift vist, at hvis man knivskarpt følger den metode, så får man et provenu, der er større end det, man regnede med at få. Hvis man bruger en anden metode, jamen, så kan man nå frem til andre resultater. Men som sagt: Det er usædvanligt, at man skifter metode midt i vadestedet," siger Henrik Tvarnø.
Regeringen og embedsværket bør derfor gribe ind, mener han:
"Når de beregningsmetoder, som man lagde til grund, da man lavede loven, viser, at der faktisk er et større provenu, så burde der være mulighed for at korrigere den store nedsættelse af konsolideringsfradraget, man lavede.”
