Serie: fondspriserNyhedsbrevet Danmarks Fonde sætter i en artikelserie fokus på fondspriser. Læs artiklerne her:
- En fondspris er ét af mange værktøjer
- Fondspriser – en menneskelig dimension på fondsarbejdet
- Fondspriser giver penge tilbage til kunstnerne
- Lokale priskomitéer sikrer ejerskab til fondspris
- Danske fonde vilde med prisuddelinger
- Ekspert: Fondspriser kræver stort forarbejde
Tømrerprisen, Léonie Sonnings Musikpris og Frederiksbergprisen.
Blot tre eksempler på nogle af de mange fondspriser, som de danske fonde står bag. Fondspriser er nemlig populære blandt fondene, for ud over at de kan ære, hædre, anerkende og motivere prismodtagerne, kan priserne også skabe fokus på en fonds formål, skabe interesse for et særligt område og give flere kvalificerede ansøgninger til fonden.
Som Nyhedsbrevet Danmarks Fondes gennemgang af 30 forskellige fondes priser viser, går nogle af fondspriserne tilbage til 1950’erne og 1960’erne. Som litteraturprisen Søren Gyldendal Prisen fra 1958, som Søren Gyldendal Fonden uddeler årligt. Eller Danmarks ældste skuespilpris Lauritzen-prisen med rødder tilbage til 1965 – en årlig uddeling fra Lauritzen Fonden. Og som Novo Nordisk Prisen fra 1963, som Novo Nordisk Fonden uddeler årligt til en forsker inden for lægevidenskab.
Mange af fondspriserne er dog kommet til siden årtusindeskiftet, og nogle er helt nyindstiftede som The Elsass Foundation Research Prize fra Elsass Fonden og The Bright Idea fra Otto Mønsteds Fond – begge priser, der bliver uddelt for første gang i år.
Beløbene svinger fra mindre beløb på 10.000 kroner, som eksempelvis Østifternes Pris og helt op til Lundbeckfondens The Brain Prize på 1 million euro – svarende til knap 7,5 millioner kroner.
Alt efter fondsformål gives priserne til både kultur, forskning, miljø, natur, særlige fag, gode ideer, idræt – til ildsjæle, forskere, mennesker og organisationer, der har gjort en særlig indsats på deres felt, for deres by, for menneskerettigheder og alt muligt andet.
Men hvorfor er fondspriserne så interessante?
For at få svar på dét spørgsmål har Nyhedsbrevet Danmarks Fonde talt med tre fonde, der alle har indstiftet fondspriser inden for de seneste år: Otto Mønsteds Fond, Elsass Fonden og Beckett-Fonden.
Otto Mønsted hylder gode ideer
En af de helt nye fondspriser er The Bright Idea, som Otto Mønsteds Fond uddelte for første gang den 22. maj i år. Prisen på i alt 350.000 kroner uddeles årligt til tre forskningstalenter med en lys ide, der kan skabe værdi for det danske samfund og erhvervsliv. Der uddeles tre priser – en på 200.000 kroner, en på 100.000 kroner og en på 50.000 kroner.
”Som en fond med et hovedformål om at bidrage til udviklingen af Danmarks handel og industri har vi længe talt om, at vi gerne vil lidt bredere ud – til et bredere felt af ansøgere, men også for at understøtte samarbejde mellem forskellige fagområder og forskere. Så vi ville gerne sætte Otto Mønsteds Fond i scene,” fortæller Nina Movin, adm. direktør i Otto Mønsteds Fond.
Vi talte om at lave en reception, når vi offentliggør vores årsrapport, men da det er sjovere med noget interaktion, og fonden i forvejen har fokus på unge forskere og opererer i spændingsfeltet mellem forskning og forretningsliv, endte vi med en pris til unge forskere med gode ideer.
Nina Movin – adm. direktør, Otto Mønsteds Fond
”Vi talte om at lave en reception, når vi offentliggør vores årsrapport, men da det er sjovere med noget interaktion, og fonden i forvejen har fokus på unge forskere og opererer i spændingsfeltet mellem forskning og forretningsliv, endte vi med en pris til unge forskere med gode ideer,” siger hun.
To år fra ide til prisuddeling
Selve prisen har været to år undervejs, og i den indledende proces har Nina Movin talt med andre fonde med erfaring med fondspriser og med professorer i både ind- og udland.
”Vi talte om, hvad der havde betydet allermest i deres karriere, og de sagde nærmest samstemmende, at de første 100.000 kroner havde haft afgørende betydning. Da vi gerne vil gøre en forskel for de mennesker, der modtager prisen, støtte de unge forskere og hjælpe dem i gang, endte vi på de tre beløb,” siger Nina Movin.
Alle kan sende ansøgninger ind til prisen, den unge forsker skal blot være anbefalet af en vejleder. En jury på seks mennesker – heraf to fra fondens bestyrelsen, men ellers eksterne folk – indstiller vinderne.
”Vi er meget bevidste om egne evner, så vi har hjælp udefra til juryen. Et af jurymedlemmerne er Kigge Hvid, og hun samt Birgit Aagaard-Svendsen fra vores bestyrelse i Otto Mønsted A/S har tidligere erfaring med prisuddelinger, så deres erfaringer har vi brugt rigtig meget,” siger Nina Movin.
Arbejdsmængden har overrasket os
Forberedelserne til prisen er lavet af fonden selv. Der blev dog hentet et pr-bureau ind til at stå for pressemeddelelsen i forbindelse med prisuddelingen.
”Vores pris bliver uddelt på årsdagen for MADE, Manufacturing Academy Denmark, så vi lægger os op ad hele deres setup for årsdagen i Industriens Hus. Alligevel har det overrasket os, hvor stort et arbejde det faktisk er at løfte sådan en fondspris,” siger Nina Movin.
På trods af arbejdsmængden er Nina Movin dog glad for, at fonden har kastet sig ud i at indstifte en pris.
Alligevel har det overrasket os, hvor stort et arbejde det faktisk er at løfte sådan en fondspris.
Nina Movin – adm. direktør, Otto Mønsteds Fond
”Ja, vi er glade for prisen. For vi får anerkendt nogle dygtige unge mennesker, og selve prisuddelingen er en højtidelig dag. En festdag, hvor vi inviterer forskellige samarbejdspartnere med. Vi får talt med en masse mennesker, og vi får profileret fonden eksternt.”
Otto Mønsteds Fond blev etableret i 1934 på formuen fra ægteparret Otto og Anna Sophie Mønsted – tjent på margarineproduktion. Fonden uddelte sidste år 19,8 millioner kroner til blandt andet udlandsophold for studerende og forskere og til tiltrækning af udenlandske gæsteprofessorer.
To nye fondspriser fra Elsass Fonden
Elsass Fonden, der arbejder for at forbedre mulighederne for mennesker med cerebral parese (tidligere kaldt spastisk lammelse), har to priser: Helene Elsass Prisen på 150.000 kroner opkaldt efter fondens stifter. En pris der første gang blev uddelt i 2018 og som årligt går til en person eller en institution, der har gjort en særlig indsats for mennesker med cerebral parese (CP). Den skal påskønne enkeltpersoner, organisationer eller institutioner, der gennem projekter eller anden form for aktivitet har gjort en særlig indsats for, at mennesker med CP kan deltage og være aktive i en social kontekst. Den kan også gives til rollemodeller, der kan tjene som forbillede for andre mennesker med CP.
Prisen uddeles ved en højtidelighed hos Elsass Fonden i Charlottenlund, hvor fondens protektor H.K.H. Prinsesse Benedikte overrækker prisen.
Derudover har Elsass Fonden indstiftet en ny pris, der uddeles første gang den 20. november i år. Prisen The Elsass Foundation Research Prize er på 1 million kroner og gives hvert andet år til en forsker, som gør en afgørende forskel inden for cerebral parese. De 250.000 kroner er en personlig pris til forskeren, og de 750.000 kroner er til et nyt forskningsprojekt inden for cerebral parese.
Prisen uddeles på fondens ejendom i Charlottenlund, og ud over selve prisuddelingen skal forskeren i forbindelse med prisoverrækkelsen holde en forelæsning om sin forskning.
Skal motivere til mere forskning
At Elsass Fonden har valgt at indstifte de to priser, handler om at sætte fokus på fondens ret smalle indsatsområde. Øge opmærksomheden og motivere til blandt andet forskning i cerebral parese.
”Der lever omkring 10.000 mennesker i Danmark med CP, og knap to promille af en fødselsårgang er født med det, så vi er en fond med et meget snævert og skarpt defineret fokusområde. Så de to priser skal højne opmærksomheden om denne medfødte hjerneskade og initiere til, at der kommer mere fokus på sygdommen og flere forskningsfelter på området,” forklarer Peter Lindegaard, adm. direktør i Elsass Fonden.
”Priserne handler ikke om branding for os eller om at gøre Elsass Fonden kendt i den almene befolkning. De handler om at gøre fonden synlig i relevante fora. Ved at have en stor forskerpris kan vi fx motivere til mere forskning og hæve niveauet ved, at vi får flere og mere kvalificerede forskningsansøgninger,” siger Peter Lindegaard.
Priserne handler ikke om branding for os eller om at gøre Elsass Fonden kendt i den almene befolkning. De handler om at gøre fonden synlig i relevante fora.
Peter Lindegaard– adm. direktør, Elsass Fonden
At beløbene er endt på henholdsvis 150.000 kroner og en million kroner er velovervejede beslutninger.
”Forskerprisen er en international pris, som vi gerne ville gøre attraktiv for forskere fra hele verden, og derfor skal den også være økonomisk attraktiv. I forhold til Helene Elsass Prisen skulle den gerne have en vis wow-effekt hos modtageren, og da sådanne priser er skattepligtige for modtageren, skal man op i en vis størrelse, når det halve skal afleveres tilbage til Skat,” siger Peter Lindegaard.
Søg råd ved andre
Helene Elsass Prisen kan alle indstille til, og efterfølgende behandles indstillingerne i et fællesudvalg med repræsentanter fra både Elsass Fonden og CP Danmark.
Forskerprisen The Elsass Foundation Research Prize har til gengæld tilknyttet en udvælgelseskomite. Komiteens formand er professor Thomas Sinkjær, der har erfaring med priser fra poster som forskningsdirektør i både Villum Fonden og Lundbeckfonden. Derudover sidder der en forsker inden for feltet fra USA, en fra Australien og en fra Europa. Komiteen indstiller prismodtageren til Elsass Fondens bestyrelse.
”Oprindelig havde vi tænkt, at forskerprisen kun skulle uddeles hvert fjerde år, fordi vi var nervøse for, at der ikke var nok kvalificerede forskere inden for CP-området at tage af, men komiteen har screenet markedet for os og mener, at der er et stort potentiale. Så her i slutningen af august ændrede bestyrelsen uddelingsfrekvensen fra hvert fjerde til hvert andet år,” siger Peter Lindegaard.
Forskerprisen har været undervejs i to år, og der er brugt lang tid på at skrive governancepapirer for prisen, blandt andet i forhold til hvordan man håndterer habilitet. Må man for eksempel indstille nogen, man selv har lavet forskning med tidligere.
Der er rigtig mange ting at forholde sig til omkring sådan en pris, så mit råd til andre vil være at rådføre sig med nogle, som har erfaring med at etablere og oprette sådan en pris.
Peter Lindegaard– adm. direktør, Elsass Fonden
”Der er rigtig mange ting at forholde sig til omkring sådan en pris, så mit råd til andre vil være at rådføre sig med nogle, som har erfaring med at etablere og oprette sådan en pris,” siger Peter Lindegaard.
Elsass Fonden blev etableret i 1975 ved en gavedisposition fra Helene Elsass, der selv var født med cerebral parese. Hun ønskede at stifte en fond, hvis primære formål var at støtte mennesker med CP. Som datter af Ludvig Elsass, direktør og aktionær i virksomhederne Sophus Berendsen og Rentokil arvede Helene Elsass en betragtelig formue, som efter hendes død i 2003 overgik til Elsass Fonden.
Fonden uddelte sidste år omkring 30 millioner kroner eksternt og havde egne udgifter til forskning mv. på 30 millioner kroner.
Beckett-Fonden priser DR Symfoniorkestret
Beckett-Fonden, stiftet i 1989 ved en donation fra kunstmaler Paul Beckett og ægtefælle Birte Beckett, har siden 2015 uddelt Peter Varmings Mindepris på 25.000 kroner. En pris, der hvert år gives til en musiker fra DR Symfoniorkestret, som i særlig grad har været med til kunstnerisk at promovere orkestret.
At prisen hedder Peter Varmings Mindepris og ikke Paul Becketts Mindepris handler om, at prisen er skabt for at ære fondens første direktør fra 1989-2015: Peter Varming. Han var en stor musikelsker og var i særlig grad knyttet til DR Symfoniorkestret.
”Efter min fars død i 2015 havde flere i fondens bestyrelse den samme tanke; at vi skulle stifte en pris til ære for min far og til fordel for orkestret. Derfor fik prisen navnet Peter Varmings Mindepris,” fortæller Michael Varming, direktør i Beckett-Fonden.
God ide med forundersøgelse
Tanken blev hurtigt til handling, og allerede samme år som Peter Varming døde, var fonden klar med første prisuddeling, der hvert år sker ved orkestrets nytårskoncert i DR Koncerthuset.
”Vi var ret hurtige på aftrækkeren, fik hurtigt lavet retningslinjer for prisen, og vi fik slet ikke undersøgt, om der manglede en pris på området. Siden har vi fundet ud af, at der faktisk findes flere priser, der også støtter op om DR Symfoniorkestret, men det gør ikke noget, vi er stadig rigtig glade for prisen.”
”Jeg vil dog anbefale andre, at de lige laver en lille forundersøgelse først. Så de ikke forstyrrer andre priser og finder deres helt egen niche. Det er sjovere for alle og giver bedre publicity,” mener Michael Varming.
Hæderspriser kan bruges til at sætte et selvstændigt aftryk for en fond.
Michael Varming– direktør, Beckett-Fonden
For Beckett-Fonden er prisens formål dog ikke at få en masse omtale.
”Selvom vi er en fond i mellemlaget, modtager vi rigtig mange ansøgninger, og vi er med på rigtig mange projekter, så vi bliver promoveret rigeligt. Så prisens formål er at ære min far og støtte op om DR Symfoniorkestret,” fortæller Michael Varming.
Han er dog ikke i tvivl om, at prisen giver noget goodwill til Beckett-Fonden.
”Den giver goodwill hos legatmodtageren, hos orkestret, hos DR og hos det lyttende publikum til nytårskoncert – både i koncerthuset og på P2, hvor nytårskoncerten bliver sendt direkte,” fortæller Michael Varming.
Prismodtageren indstilles af en legatkomite bestående af Peter Varmings enke; Anette Faaborg, formand samt orkesterchef for DR Symfoniorkestret og den til enhver tid værende formand for orkestrets venneforenings bestyrelse.
Skattefrie hæderspriser
Ud over Peter Varmings Mindepris uddeler fonden også indimellem Beckett-Fondens Hæderspris. I 2008 fik komponist Per Nørgård hædersprisen på 1 million kroner, og igen i 2017 fik den afgående leder af Dansk Danseteater, Tim Rushton, Beckett-Fondens hæderspris medfølgende 100.000 kroner.
”Hæderspriser kan bruges til at sætte et selvstændigt aftryk for en fond. Samtidig er hæderspriser skattefrie for modtageren, hvilket andre priser normalt ikke er. Så det er bestyrelsens mulighed for at støtte noget helt særligt, og jeg tænker, Beckett-Fonden kommer til at uddele hæderspriser igen,” siger Michael Varming.
Beckett-Fonden uddelte sidste år 22,9 millioner kroner som økonomisk støtte til kunst og kultur, lægevidenskab og naturbeskyttelse.
Eksempler på fondspriser
[sp_easyaccordion id="20129"]
