Bikubenfonden vil være agent for samfundsforandringer

En tendens breder sig blandt danske almennyttige fonde i takt med, at formuerne vokser: De vil ikke længere passivt bevilge penge til indkomne ansøgninger. Derimod vil de bruge deres muskelkraft til at skabe varige og markante ændringer i samfundet. Ud fra deres egen strategi. En af dem er Bikubenfonden, som er en professionelt drevet fond med 52 ansatte, der støtter sociale projekter og kulturelle formål blandt andet inden for scenekunst, hvor fonden står bag Årets Reumert. Sidste år uddelte fonden 66 mio. kr. Nu vil Bikubenfonden indtage en position som aktiv og faciliterende fond for samfundsforandringer. Danmarks Fonde har spurgt fondens direktør Søren Kaare-Andersen, hvad det handler om.

Hvilken betydning har det, at Bikubenfondens penge stammer fra den gamle sparekasse?

"Pen­ge­ne stam­mer fra den ind­kaps­le­de egen­ka­pi­tal, der lå i Spa­re­kas­sen Bi­ku­ben i 1989. Vi har så for­val­tet dem, så de er ble­vet me­re værd. Den­gang man stif­te­de Bi­ku­ben var det og­så med et so­ci­alt sig­te. Spa­re­kas­sen Bi­ku­ben var op­rin­de­ligt skabt til blandt an­det at yde lån til fa­mi­li­er, der var i nød, og den hånd­te­re­de en for­sør­gel­ses- og be­gra­vel­ses­kas­se. Det er den ty­pe af op­ga­ver, som Bi­ku­ben­fon­den og­så be­skæf­ti­ger sig med i dag, når vi gi­ver pen­ge til ek­sem­pel­vis ud­sat­te fa­mi­li­er el­ler hjem­lø­se. Vi har i vir­ke­lig­he­den kun et mål i dag, og det er at gø­re godt", si­ger di­rek­tør i Bi­ku­ben­fon­den, Sø­ren Kaa­re-An­der­sen, der selv har en for­tid som ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør i BG Bank, der blev en del af Dan­ske Bank-koncernen.

Hvorfor vil Bikubenfonden være facilitator for samfundsændringer fremfor at være klassisk donor?

"Før i ti­den fun­ge­re­de fon­de ved, at no­gen ad­mi­ni­stre­rer pen­ge­ne og de­ler ud af dem til go­de for­mål. Men of­te er de pro­jek­ter, der får pen­ge­ne af­hæn­gi­ge af, at der og­så kom­mer pen­ge til næ­ste år. Det vil si­ge, at ef­fek­ten af de en­kel­te do­na­tio­ner har væ­ret ret kort­sig­te­de. Vi vil ger­ne ha­ve stør­re ef­fekt af vo­res do­na­tio­ner. Og det kan vi kun få ved at ska­be va­ri­ge for­an­drin­ger, som hol­der på lang sigt. Det står lidt i kon­trast til den pro­jekt­kul­tur, der har ken­de­teg­net fon­de­ne. Det er lidt hen ad vej­en et ham­ster­hjul, hvor pro­jek­ter­ne le­ver fra hån­den til mun­den. Vi vil æn­dre den til­gang, så vi i ste­det fo­ku­se­rer på, hvad der vir­ker og ska­ber ef­fekt", si­ger Sø­ren Kaa­re-An­der­sen og for­kla­rer med et ek­sem­pel tan­ke­gan­gen bag den nye stra­te­gi: "Med en lidt slidt me­ta­for kan man si­ge, at man hidtil har gi­vet den sult­ne mand en fisk. Det er fint, men han er sul­ten igen i mor­gen. Man kun­ne så læ­re ham at fi­ske. Men vo­res til­gang er, at vi vil ik­ke blot skal læ­re man­den at fi­ske selv ved at gi­ve ham red­ska­ber­ne. Vi vil og­så læ­re ham he­le grund­la­get for bæ­re­dyg­tigt fi­ske­ri, så han har mu­lig­hed for selv at ud­byg­ge det og føl­ge med, hvis no­get for­an­drer sig.

Den til­gang kræ­ver, at fon­den ar­bej­der på en an­den og me­re lang­sig­tet må­de. Det me­ner vi, at man gør bedst ved at ind­gå part­ner­ska­ber og la­ve for­plig­ten­de sam­ar­bej­de, der har fo­kus på lang­sig­te­de virkninger".

"Ek­sem­pel­vis har vi li­ge ind­gå­et sam­ar­bej­de sam­men med Asko­v­fon­den og fi­re for­skel­li­ge for­valt­nin­ger i Kø­ben­havns Kom­mu­ne om et pro­jekt, som hed­der KBH Plus, hvor idéen er at bru­ge kul­tu­rel­le ak­ti­vi­te­ter som af­sæt til at ska­be va­ri­ge so­ci­a­le for­an­drin­ger. Vi har væ­ret i Mal­mø og New York for at sam­le vi­den om, hvor­dan de ar­bej­der med til­sva­ren­de pro­blem­stil­lin­ger der. Det er en helt an­den må­de at ar­bej­de på, hvor vi går i di­a­log med de for­skel­li­ge of­fent­li­ge og pri­va­te ak­tø­rer for at fin­de ud af, hvor­dan vi kan gø­re tin­ge­ne, så de ska­ber lang­sig­te­de resultater".

Hvilken demokratisk legitimitet har I til at beslutte jer for at lave samfundsforandringer?

"Det er no­get bavl at på­stå, at vi skal ha­ve en de­mo­kra­tisk le­gi­ti­mi­tet. Vi har ik­ke no­gen ge­ne­ral­for­sam­ling og be­sty­rel­sen er selv­sup­ple­ren­de. Den ene­ste myn­dig­hed, der kig­ger os over skul­de­ren er Er­hvervs­sty­rel­sen. Men så skul­le vi be­gå ulov­lig­he­der, hvis vi skul­le få pro­ble­mer med dem. Det set-up kun­ne selv­føl­ge­lig godt gi­ve an­led­ning til no­get gri­se­ri. Og der­for er vi til­hæn­ge­re af fuld trans­pa­rens. Vi of­fent­lig­gør alt und­ta­get vo­res af­slag, og det er ale­ne af hen­syn til dem, der har ansøgt.

Det er en juri­disk si­de af det. Men vi vil ger­ne la­ve de god­gø­ren­de pro­jek­ter i sam­ar­bej­de med sam­fun­det. Det vil al­le de an­dre fon­de for­ment­lig og­så. Og da fon­de ik­ke er ens, be­ty­der det, at fon­de­ne til­fø­rer en plu­ra­lis­me, som ik­ke fin­des i det po­li­ti­ske sy­stem. Vi ser det som vo­res op­ga­ve at tur­de træf­fe nog­le valg, som in­de­bæ­rer en ri­si­ko for fi­a­sko. Det er vig­tigt i et sam­fund, hvor vi har en of­fent­lig sek­tor, som age­rer i en nul­fejl­skul­tur, hvor det er vig­ti­ge­re at und­la­de at fejle end at prø­ve at gø­re det rig­ti­ge. Det er en styr­ke, vi har som fond, at vi vover at fejle", si­ger Sø­ren Kaare-Andersen.

I skriver i jeres årsberetning, at I er opmærksomme på, at jeres nye tilgang kan opfattes som en politisk ageren, men at det ikke er tilfældet. Hvordan kan I undgå at agere politisk?

"Når vi si­ger, at vi ik­ke age­rer po­li­tisk, så me­ner vi par­tipo­li­tisk. Det er klart, at når vi går ind og ar­bej­der på et om­rå­de, så bli­ver vi nødt til at væ­re fag­po­li­ti­ske i den for­stand, at vi bli­ver nødt at tro på, hvad der vir­ker, og hvad der ik­ke gør. Men den vur­de­ring skal væ­re fag­ligt ba­se­ret. Vi sam­ar­bej­der med den til en­hver tid sid­den­de re­ge­ring om de pro­ble­mer, som vi går ind i for at lø­se. Og vi gør det på bag­grund af en fag­lig vi­den. Vi er hver­ken rø­de, blå, gu­le el­ler grøn­ne", si­ger Sø­ren Kaare-Andersen.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Skribent

Jakob Thomsen
Jakob Thomsen
Ansvarshavende redaktør for Fundats

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kommunikation

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer