Det kan ikke anbefales at forsøge sig med øremærkning af forskningsmidler specielt til kvindelige forskere i den nærmeste fremtid i Danmark. Nogenlunde sådan lød det klare budskab i år 2015 fra den daværende formand for Danmarks Frie Forskningsfond, Peter Munk Christiansen.
Her fire år senere er det dog netop, hvad Villum Fonden har valgt at gøre. Over de næste fem år, vil fonden uddele 75 millioner kroner til post.doc.-stillinger til kvindelige forskere på det teknisk- og naturvidenskabelige område, hvor kønsbalancen er særligt skæv.
“Vi er i gang med flere forskellige initiativer på området, men med øremærkningen vil vi gerne være med til at gøre det endnu mere attraktivt for kvinderne at vælge universitetsverdenen på det tidspunkt, hvor det ser ud som om, at de ofte vælger den fra,” siger forskningsdirektør i Villum Fonden, Thomas Bjørnholm.
“Det er jo starten på, at der kommer flere kvinder i karrierestillingerne. Det er der, hvor det er allermest konkret. For det er lige præcis på det tidspunkt, at det, man kalder det utætte rør, ‘the leaking pipeline’, begynder at lække rigtigt meget. Så det er lige præcis der, vi tænker, at vi kan gå ind og starte med det her meget konkrete tiltag. Et tiltag, der helt numerisk vil få flere kvinder ind i karrierestillingerne, fordi midlerne kun bliver bevilliget til kvinder, som også har universitetets opbakning,” siger han.
Simpel matematik
Advarslen fra Peter Munk Christiansen mod at benytte sig af kønsopdelte forskningsmidler kom i kølvandet på, at Danmarks Frie Forskningsfond havde stået i spidsen for et statsligt ligestillingsprogram ved navn Ydun. Det var et program, der via øremærkning af forskningsmidler til kvinder, skulle afhjælpe den skæve kønsbalance i den akademiske verden, hvor langt færre kvinder end mænd når frem til fastansættelser og de højeste poster.
Udmeldingen skyldtes dog ikke, at Ydun-programmet ikke havde haft den ønskede effekt – det viste flere forskellige undersøgelser tværtimod, at det havde. Advarslen skyldtes derimod, forklarede Peter Munk Christiansen, at selve metoden med at øremærke midler specielt til kvinder var blevet mødt med massiv kritik og modstand både internt i den akademiske verden og fra flere andre steder i samfundet.
Det er jo ikke fordi, vi har noget imod mænd – de er bare ikke underrepræsenteret.
Thomas Bjørnholm – forskningsdirektør, Villum Fonden
Derudover var det i øvrigt også anden gang, at et statsligt ligestillingsprogram, der forsøgte sig med øremærkede midler til kvinder, blev mødt med stor furore og kritik. En kritik der blandt andet gik på, at programmet skulle være diskriminerende over for mænd og desuden kunne risikere at stemple de kvinder, der opnåede midler gennem det, som b-forskere.
Af samme grund betegner Thomas Bjørnholm også selv Villum Fondens valg om at forsøge sig med den konkrete metode som “modig”, men siger på samme tid, at der er tale om “helt simpel matematik”.
“Det er jo ikke fordi, vi har noget imod mænd – de er bare ikke underrepræsenteret,” siger Thomas Bjørnholm.
Mellem ph.d. og postdoc
På det tekniske og naturvidenskabelige område er kun omkring én ud af syv professorer kvinder, og jo længere frem i det typiske akademiske karriereforløb, man kommer, desto færre kvinder er der. Samlet set udgør kvinder på professor-, lektor- eller adjunktniveau blot 26 procent.
Villum Fondens nye program, der kun kan søges ved invitation og anbefaling fra ansøgers fakultet og institut, gælder på postdoc-niveau. Det skyldes, at det netop er i springet fra ph.d. til postdoc-niveau, at kønsbalancen for alvor begynder at blive skæv.
Gennem programmet vil fonden uddele bevillinger på 1-2,5 millioner kroner til primært at dække lønnen for ansøgeren, men derudover tilbyder fonden også finansiering af øgede leveomkostninger efter behov. Det kan for eksempel være støtte til medfølgende partner og børn i forbindelse med opholdet.
De private fonde kan vise vejen frem
Det konkrete initiativ med øremærkning af forskningsmidler hviler blandt andet på en rapport, som fonden har fået udarbejdet af tre forskere fra Aalborg Universitets Centre for Equality, Diversity and Gender. I rapporten har de tre forskere gennemgået den eksisterende forskning på området og peger blandt andet på seks lovende virkemidler til at få flere kvinder ind i forskningsverdenen, herunder øremærkning af forskningsmidlerne.
“Der har været en stor bevågenhed på området rent politisk, hvor man gennem årene har nedsat forskellige tænketanke, der har prøve at komme med nogle retningslinjer for, hvordan vi kan sikre en større kønsdiversitet inden for forskningen, og især inden for de tekniske og naturvidenskabelige områder. Det, vi har set på i vores kortlægning, er, hvad man ved om fundingsystemerne �� altså hvilke tiltag, der har været, og hvor man kan sætte ind for at imødekomme kønsubalancen,” siger Stine Thidemann Faber, der er lektor på Institut for Kultur og Globale Studier på Aalborg Universitet og er en af de tre forskere bag rapporten.
"Det er stadig et område, hvor man prøver sig lidt frem. Men det er vigtigt at understrege, at der er ikke ét greb, der er det helt rigtige. At hvis man bare drejer på den hane dér – så kører det. Det, vores forskning viser, er, at man skal sætte ind på flere områder med både små og store tiltag og være villig til at granske sin praksis og procedurer i forhold til at se på problematikken. Det er en samlet mængde af tiltag, der skal til, hvis man virkelig skal flytte på noget,” fortæller hun.
I rapporten peger Stine Thidemann Faber og hendes tre medforfattere på, at det netop kan være de private fonde, som Villum Fonden, der kan være med til at vise vejen frem mod en mere ligelig kønsfordeling. Her skriver de blandt andet at:
“I det nuværende danske forskningsklima, hvor universiteter og forskningsorganisationer er mere og mere afhængige af at opnå ekstern funding, virker det sandsynligt, at fondene rent faktisk kan vise vejen for at promovere kønsbalancen i dansk forskning ved at sætte normer og mål for forandring.”
Initiativet mødt af glæde i Dansk Kvindeforening
Mens Villums Fondens initiativ foreløbigt ikke ser ud til at være blevet mødt med høtyve og fakler, er der derimod ros at hente for satsningen i Dansk Kvindesamfund. Her fortæller forkvinde Ulla Müller, at de glæder sig til at følge initiativet.
“I Dansk Kvindesamfund er vi meget glade for initiativet. Vi har i mange år vidst, at der var en ulighed inden for forskning, især på de tekniske og naturvidenskabelige områder. Tiltag som dette giver en mulighed for at ændre på det og anerkender, at kvinder er vigtige, fordi vi bringer andre perspektiver med os,” siger forkvinde i Dansk Kvindesamfund, Ulla Müller.
I Danmark har alle været fodslæbende. Så på den måde har jeg meget, meget svært ved at se, hvor der hidtil har været den store interesse for det her. Derfor er det meget glædeligt, at Villum Fonden tager et initiativ
Bente Rosenbeck – professor emerita, Københavns Universitet
Også hos Bente Rosenbeck, professor emerita på Københavns Universitet, der blandt andet har forsket i ligestillingspolitikker i akademia, er Villums Fondens nye tiltag blevet bemærket.
"Forskningsrådene har jo indimellem gjort noget, men som man kan se med Freja- og Ydun-initiativerne, så vasker man sine hænder bagefter. Det er enkeltstående initiativer uden opfølgning, mens man i andre lande har set langvarige programmer. Der skal et langt og sejt træk til. I Danmark har alle været fodslæbende. Så på den måde har jeg meget, meget svært ved at se, hvor der hidtil har været den store interesse for det her. Derfor er det meget glædeligt, at Villum Fonden tager et initiativ," siger Bente Rosenbeck.
“Jeg har jo skrevet meget om det her emne, men jeg tror aldrig, jeg har skrevet om, at ‘nu burde de private fonde også gøre noget’. Det har jeg måske tænkt, men de må jo selv bestemme, hvad de gør, så det har ikke været dem, jeg har tænkt, jeg skulle råbe op. Men jeg tror, at ligesom de private fonde har kunnet undlade at gøre noget eller negligere problematikken, så er det også dem, der kan gøre noget, der er mere radikalt," siger hun.
En Rolls-Royce-tur
Tilbage i Villum Fonden fortæller Thomas Bjørnholm, at fonden har lavet en grundig plan for, hvordan man vil svare på eventuel kritik af kvote-programmet. Han siger dog også, at fondens initiativ netop imødegår nogle af de kritikpunkter, som de tidligere programmer er blevet mødt af. Blandt andet at succesraterne på programmer var meget lave.
“Det er jo et meget lille antal, vi arbejder med i modsætning til Ydun og Freja, og det er gennem universitetsledelserne – så der er en stor forskel. Og så er programmet jo sådan set også for mænd og kvinder, vi har bare øremærket det til kvinder i fem år,” siger Thomas Bjørnholm.
Hvis vi om fem år kan se, at vi faktisk fik sat nogle fantastiske unge kvinder i gang med nogle fantastiske karrierer, så kan det være, at vi ikke behøver at gøre det længere, fordi vi så har nogle rollemodeller blandt de fastansatte forskere.
Thomas Bjørnholm – forskningsdirektør, Villum Fonden
“Hvis vi om fem år kan se, at vi faktisk fik sat nogle fantastiske unge kvinder i gang med nogle fantastiske karrierer, så kan det være, at vi ikke behøver at gøre det længere, fordi vi så har nogle rollemodeller blandt de fastansatte forskere. Men det kan også være, at det ikke er nok. Det vil vi tage stilling til om fem år,” fortæller han.
“Men vi glæder os da over, at det lader til at være forstået i den ånd, det er tænkt: Det er for kvinder, fordi det er kvinderne, der er underrepræsenteret. Og hvis man skal have gjort noget ved det, så skal man have ansat nogle flere kvinder. Og det er ligesom der, vi starter.”
– Har I overvejet, at de talenter, som universiteterne vil indstille, og som dermed i forvejen har gjort sig positivt bemærket, måske – for de flestes vedkommende – også ville have været dem, der ville have fået en universitetskarriere uden jeres program?
“Vi håber selvfølgelig ikke, at vi bare betaler for åbne døre, men det gør man jo sjældent. Og det er jo sjældent så entydigt. Men hele idéen er jo at ændre kulturen og hele stemningen omkring beslutningen på det tidspunkt i karrieren. For vi ved, at der er flere, der vælger universitetskarrieren og muligheden for at kunne forske i sin egen idé fra for til gengæld at vælge en karrierevej med en større sikkerhed,” siger Thomas Bjørnholm.
Om postdoc-programmet
“Så det kan da godt være, at der vil være et eksempel på en eller flere af dem, vi så betaler for, som alligevel ville have klaret sig. Det vil jeg da sådan set håbe. Men så får de personer i hvert fald en Rolls-Royce-tur i stedet for en Folkevogns-tur – og det fortjener de helt sikkert,” siger han.
